West Point Turnering

I weekenden d. 21-22. september var vi en tur i West Point som er en by en times kørsel nord for NYC. I byen ligger USMA - United States Military Academy som eftersigende er den største og mest kendte militær base i USA. De to gymnastisksale vi skulle spille i tilhørte da også skolen så derfor skulle der vises ID for at komme ind på basen. Ikke et helt dårligt sted at spille håndbold når alle går rundt i uniform! Vi ankom ved midnat fredag aften efter 4 timers køretur og spillede kampe om lørdagen. Vi vandt første kamp, tabte den næste og vandt lige præcis den tredje. Det resulterede i at vi kom i finalen og skulle spille mod det hold vi allerede havde tabt til en gang. Vi tabte desværre igen så det blev til en andenplads, men det var vi også noget stolte af efter kun at have haft en enkelt træning sammen, inden. Vi spillede de tre sidste kampe med 5 minutters pause imellem, da de kun havde hallen åben til et bestemt tidspunkt, så vi var noget brugte i den sidste kamp. Vinderne blev Carolina som sjovt nok havde tre danskere med på holdet. Jeg blev ny straffekastskytte efter at blive sat til at skyde to straffe som begge blev udnyttet. Jubii :) 

Selvom der er mange gode spillere her, både fra europa, men også fra USA, så kan niveauet ikke måle sig med europæisk håndbold, men de er nu godt med. Og interessen for sporten vokser stille og roligt så en dag skal de nok kunne konkurrere med ved OL. Det var super fedt endelig at spille kampe igen og give sig fuldt ud på en rigtig håndboldbane med linjer, harpiks og det hele ;-) 

 

Apple picking - En vigtig tradition i New England

Den 16. september deltog jeg i et au pair møde for Arlington gruppen. Vi skulle på apple picking i Tyngsborough på en farm der hedder Parlee Farm. En hyggelig amerikansk tradition som jeg ikke fik oplevet sidste september. Vi blev kørt på traktor ud til plantagen som var en del mindre end hvad vi havde håbet efter at køre en hel time til Tyngsborough efter det. De havde 4 forskellige sorter man måtte plukke den dag. Jeg fyldte en 10 pound pose for 20 dollars med sorten Honey Crisp. Ret dyrt, men jeg havde planer om at lave desserter af det hele :) Fik lavet lækker æblekage og æble crumble.

Opsummering fra året og sommeren 2012.

Har tænkt lidt over om jeg vil fortsætte med at skrive blog da jeg nu har passeret et år i Boston, eller et år hjemmefra som jeg siger istedet, når jeg længtes hjem. Før jeg skulle af sted havde jeg slet ikke overvejet muligheden for at forlænge, men da jeg så skulle tage stilling til det i foråret var valget ikke så svært. Jeg var ret sikker på at jeg ikke havde lyst til at starte på uddannelse i sommeren 2012 – Jeg anede slet ikke hvilken retning jeg skulle tage. Så valget stod altså mellem at tage hjem og finde arbejde i Danmark for et år, eller forlænge mit au pair ophold i Boston og dermed få endnu flere oplevelser, møde flere mennesker og forbedre mit engelsk endnu mere. Jeg valgte det sidste da jeg nok aldrig får muligheden for at gøre det igen.

Spørgsmålet om at skifte til en anden familie, et andet sted i landet strejfede mig faktisk slet ikke. Jeg er kommet til at holde meget af min værtsfamilie og byen, så hvis jeg forlængede skulle det uden tvivl være den samme familie. Heldigvis var de også interesserede i at jeg blev. Jeg har efterhånden også set meget af USA i løbet af året og hver gang jeg har været ude har jeg altid glædet mig til at komme ”hjem” til Boston igen.

Det bliver utrolig mærkeligt at rejse fra et sted jeg har boet i halvandet år. Og svært at pakke halvandet år ned i en kuffert! Men mange af de mennesker som gjorde det første år fantastisk er jo desværre rejst hjem igen så derfor bliver det ikke helt det samme. De er blevet erstattet af nye au pairs og det er helt sikkert også sjovt at møde nye mennesker og prøve at være den ”gamle” au pair og guide overfor de nye. Jeg blev selv taget så godt imod af en tysk veninde, Annie, som blev 3 år i Boston. Så jeg vil med glæde være med til at sørge for at de nye au pairs kan få et ligeså godt år som jeg havde. Selvom Boston tiden har været den bedste periode i mit liv ved jeg også godt at jeg ikke kan fortsætte med det og derfor valgte jeg også kun at forlænge med 6 måneder. Det ville ikke blive ved med at være lige sjovt og jeg glæder mig til at starte mit rigtige liv derhjemme. Da min mor og søster kom på besøg i 9 dage i August havde jeg allermest lyst til at hoppe på den samme flyver med dem hjem. Og sådan havde jeg det i godt to uger efter de tog af sted. En del af mig fortrød at forlænge. Det hænger selvfølgelig også sammen med, at alle de mennesker jeg delte mit første år med er taget hjem. Så det har krævet meget af mig at række ud til nye mennesker og ikke at være doven og sidde derhjemme og skype med alle de mennesker jeg savner. Sidste år kom det hele af sig selv da vi alle var i samme båd og alting var nyt og spændende. Men vi har heldigvis fået et fantastisk nyt team i Belmont og jeg nyder at kunne dele ud af erfaringer og oplevelser. Hjemveen er også så småt forsvundet.

Nå, men jeg valgte altså at fortsætte bloggen da min familie og venner stadig skal kunne følge med i hvad jeg laver. Tænker også at det bliver rart at have en slags dagbog når jeg bliver ældre og ikke kan huske alle detaljerne mere.

Men sommeren i Boston viste sig altså at blive en varm en af slagsen med + 30 grader i det meste af Juli og August. Skønt! Jeg havde bl.a. min bror og hans kæreste på besøg og var på roadtrip på vestkysten, fra San Francisco til Los Angeles. Jeg fik også oplevet Yosemite Nationalpark som jeg synes er 10 gange smukkere og mere varieret end Gran Canyon. Jeg fik endelig brugt de to squash ketsjere jeg havde taget med hjemmefra. Nu spiller jeg en gang om ugen på MIT’s baner. Jeg var en tur i Philadelphia og besøge Charlotte og Simone som fløj sammen med mig fra Billund for et år siden. Endelig kom min mor og søster på besøg og vi var bl.a. i New York og se Lion King på broadway. Så sent som i lørdags var jeg til en gratis udendørskoncert med Andy Grammer, Gavin Degraw og Train.

Sommeren er fløjet forbi med gode oplevelser. Det bedste øjeblik er stadig den 4. Juli hvor jeg tilbragte dagen ved floden og så fyrværkeriet om aftenen sammen med mine tætteste venner. Nu er vi så allerede i September og bladene er begyndt at falde ned fra træerne. Det tyder på at vi får et længere efterår end sidste år, da det allerede er begyndt at blive koldt om natten. Fra i nat af sover jeg med dyne igen. Da jeg ankom for et år siden havde vi sommervejr helt indtil sidst i oktober og en meget mild vinter. Så mon ikke jeg er heldig at opleve det modsatte i år, et langt smukt efterår og masser af sne til vinter. Det håber jeg i hvert fald. Håndbold på stranden er ved at være slut og vi rykker endelig ind i gymnastiksalen igen. Om en uge skal jeg til turnering i West Point NY. Det bliver spændende da det er den første rigtige kamp jeg spiller for holdet. Herunder er et par billeder fra sommeren:

Middag på Border Café

Staten Island Ferry i New York. 

Lion King på Broadway

Mor og Times Square 

Godt fanget af Sofie

Til koncert med de nye Belmont piger 

Og en af de gamle :) 

Train, Gavin Degraw og Andy Grammer spillede

En af de sidste dage med Barbara. Hun er nu tilbage i Østrig. 

Walk Off The Earth koncert

Den 17. Juli var jeg til koncert med bandet Walk Off The Earth, som du måske kender fra youtube. De lavede en cover version af "Somebody that I used to know" hvor de alle 5 spiller på den samme guitar. De er ikke vildt kendte endnu og derfor var billetterne også kun 15 $. Det var mega fedt, men lidt for højt. Desværre havde jeg kun min ipod til at tage billeder med. 

Zoo, fodbold og farveløb!! Uge 28

Tirsdag var Finbar og jeg en tur i Franklin Park Zoo. En forholdsvis lille zoo, dog med en enkelt løve og to tigre. Og en masse gorillaer. Lige for tiden kører de også dinosaurus tema i deres Zoorassic Park. Faktisk ikke så plat som man skulle tro. Dinoerne er gemt i skoven og kommer frem med lydeffekter. De var ihvertfald livlige nok til at vi fik gåsehud et par gange!

Simba tager sig en lur i varmen.. 

Denne gorilla var ikke glad for mig, eller mennesker generelt. (forståeligt nok)

Holder stadig øje med mig. 

En løssluppen gorilla! 

Simba er lige vågnet, nåååhh.

Onsdag havde Zach arrangeret spisning og fodbold om aftenen med hele gruppen, som faktisk ikke er så stor længere. Vi spillede fodbold på toppen af en togstation. Altså på en kæmpe tom parkeringsplads. Da jeg kom i efteråret spillede vi en enkelt aften baseball deroppe. Denne gang undgik vi også at blive opdaget og havde det rigtig sjovt. Igen, man må ikke en dyt herovre.. Grunden til at Zach samlede os alle sammen er, at vi om ikke så længe alle tager forskellige steder hen på ferie. Anne og jeg tager til vestkysten den 23. Juli med Kristian og Emilie. Når vi kommer hjem tager Barbara den samme tur. Zach selv tager til Mexicon i to uger for at besøge sin kæreste. 

Lørdag fik jeg muligheden for at spille fodbold igen. Denne gang lidt mere seriøst. Egentlig havde Barbara og jeg prøvet at arrangere en fodboldkamp blandt gruppen igen, denne gang i Belmont, på kunstgræs. Det endte med at ingen mødte op og vi ventede og ventede. Så vi blev inviteret til at spille med en gruppe drenge, som næsten alle var fra Brasilien, en enkelt fra Somalia tror jeg nok. Vi var noget skeptiske i starten, da Brasilienere herovre som regel spiller meget fysisk og aggressivt fodbold. Men de insisterede på at vi spillede med og vi endte med at spille i 2 timer. Vi forstod ikke en dyt af hvad de sagde til hinanden, men de snakkede da engelsk til os og forsøgte virkelig at få os med i spillet. Jeg fik scoret tre mål og vi blev begge inviteret til at komme igen. Så måske jeg kan lokke Kristian med derned på lørdag :-)

Søndag vågnede jeg 6.20 ved at Barbara ringede til mig. Noget uhøfligt at ringe så tidligt synes jeg, indtil jeg kom til mig selv og huskede at jeg havde lovet at være ved hendes hus 6.10, da vi skulle løbe et velgørenhedsøb kl. 8.00. Uuupps. Enten virkede mine fire alarmer ikke, eller også har jeg slået dem alle fra i søvne. Ihvertfald var jeg ude af døren 4 min. efter og vi var afsted. Løbet hedder Color Me Rad. (Rad er et andet ord for awesome eller noget i den stil)  På vores hold var også Jill og Cirstin. Nanny og au pair. Eftersigende skulle det være 5 km. men det føltes ikke så som så langt. Undervejs kommer man forbi 6 farvestationer hvor de kaster, sprayer og ruller dig i farve. Farven var lavet på majsmel så helt uskadelig. Vi havde taget 2 engangkameraer med som kunne tåle at blive beskidte. Faktisk var det mere en fest end et løb. De tog ikke engang tid. Nogle af billederne kan du se nedenunder.
Du tænker nok på om det var let at vaske af. Til det kan jeg sige NEEEEJ! Efter løbet kørte vi til stranden da jeg skulle spille beach handball og Coles families band skulle spille om eftermiddagen ved samme strand. Så først gik vi i havet og efter en halv times skrubben så det da bedre ud, men vi var stadig blå og lilla over hele kroppen. Efter to lange og kolde brusebade ved standen var det næsten væk. Jeg havde endnu et bad da jeg kom hjem. Men jeg kan godt sige dig at det var det hele værd. Sikke en sjov og farverig ide

Efter første farvestation, hvor vi fik en anelse grøn.

En stor hvidhaj på Cape Cod!!!!!!!!

Lige en historie der forskrækkede mig en del. I lørdags kom en stor hvidhaj meget tæt på kysten ved en strand på Cape Cod. Selv samme strand som min værtsfamilie var ved om fredagen, dagen før. 

I kan selv læse historien her: http://abcnews.go.com/blogs/headlines/2012/07/great-white-shark-cape-cod-beach-reopens-after-sighting/

Nu er jeg sgu lidt skeptisk ved at tage til Cape Cod og bade!