lørdag den 17. marts 2012

St. Patty's day

Den irske nationaldag, Sankt Patricks dag blev fejret i stor stil i Boston. Det skyldes selvfølgelig at rigtig mange her i New England området stammer fra Irland. Dagen er en fest dag hvor alle, irlændere som amerikanere klæder sig i grønt og går ud og drikker øl på pubberne. Barbara og jeg besluttede os for at få set noget nyt af Boston imens alle mennesker var inde i centrum. Vi tog "the T" (Jeg har fået at vide at jeg ikke må kalde det en subway) til North Boston for at se Bunker Hill Monument. Det er et 70 m. højt tårn. Det første store slag under den amerikanske revolution fandt sted her i 1775. Også kendt som slaget ved Bunker Hill. Briternes mål var at erobre Bunker Hill. Selve pladsen ligger på toppen af en bakke lige ned til havnen så det var vigtigt for dem at have kontrol over denne udkigspost. Selvom briterne endte med at vinde slaget mistede de mange mænd og de dårligt trænede kolonister viste samtidig, at de havde mod og vilje til at kæmpe imod Storbritannien. Der tog ikke så lang tid at gå de 294 trin op til toppen, men det var noget stejlt så vi var da lidt forpustede da vi kom op til toppen. Udsigten var dog god, men vi havde en lidt "var det det?" følelse og skyndte os videre. Næste stop var Revere Beach, som er den tætteste strand på Boston. Ifølge amerikanerne er det dog langt fra den bedste strand, men man kan nemt komme dertil med the T. Vi havde købt frokost i Boston og spiste det på stranden sammen med mågerne. 
Bunker Hill Monument 

Udsigten over Boston, gennem en noget beskidt rude. 

Sækkepibe koncert i Downtown B.

Folk stod i lange køer foran de irske pubs. 


Optræden foran Quincy Market, Faneuil Hall. 




søndag den 11. marts 2012

NYC

Barbaras forældre var som sagt på besøg og de skulle selvfølgelig også opleve New York City. Efter at have fejret min fødselsdag om lørdagen tog vi bussen følgende morgen. Jeg kom i seng ved omkring 2 am og var oppe igen kl. 4 am. Det var meget forvirrende da vi også skulle stille uret en time frem så i kan nok regne ud at jeg ikke fik meget søvn den nat. Så vi var vidst nogle trætte piger at gå rundt med i New York, men vi havde en god dag med godt vejr. Jeg gik for første gang over Brooklyn Bridge fra Brooklyn til Manhattan, det var ret fedt. Vi var også inde i en kæmpe guitar butik hvor Barbaras far prøvede de forskellige guitarer og vi kunne samtidig slappe lidt af. Til frokost var vi på en diner kaldet Stardust Diner. Her skiftes tjenerne til at synge musical sange og servere. En af tjenerne fortalte at de alle drømmer om at blive opdaget på dineren og komme til at synge på Broadway. Det var meget sjovt og samtidig underligt at have syngende tjenere gående rundt mens vi spiste.
Som sædvanlig mødte vi ham den skøre turist guide i Times Square turistcenter og han tog som sædvanlig et ton af billeder af os foran "The Ball". Denne gang bad han os også om at vælge en hat hver. Det er altid skægt at gå derind og det er efterhånden blevet en tradition at få taget et billede i deres photo booth når jeg er der.
Brooklyn Bridge 

NYC skyline fra Brooklyn Bridge 

Sol på Times Square 




Guitar himmel 


Stardust Diner 

Central Park 

Central Park 

Central Park 

lørdag den 10. marts 2012

Fødselsdag in the states

"Happy Birthday Kate"
Selv Volvoen blev pyntet!
Siden sidst er jeg fyldt 20, noget jeg ikke rigtig havde glædet mig så meget til. For det første kan jeg ikke lide tanken om at være i tyverne og for det andet fordi det var min første fødselsdag hjemmefra. Men jeg endte med at have en rigtig god dag med venner og familie. Efter at have fulgt Finbar til skole, stod den på nutella pandekager på Ihop sammen med Barbara, Jill (en ven af Barbara)og Barbaras forældre som var på besøg fra Østrig. Derefter tog vi hjem og fik vi en lille Beatles koncert fra barbaras far som er rigtig god til at spille guitar. Til frokost var jeg på Cheesecake factory med to af mine tyske venner. Min ynglings restaurant forresten. Fik tysk fødselsdagssang og halsskæde af dem. Om aftenen var jeg på italiensk restaurant med Jane og Finbar. Ken var i Østrig. Så alt i alt en god dag med masser af mad :) Havde inviteret to venner, Tamara og Zach over til en film om aftenen. Mit værelse er ikke så stort. Zach havde købt fødselsdagskage til mig med 20 lys og havde som overraskelse inviteret Barbara og Cole, to andre af mine gode venner. Vi havde en rigtig hyggelig aften selvom det var lidt klemt! Fik mange gode gaver. En mexicansk rygsæk, harvard sweatshirt, gavekort til middage og hm, penge, photo shooting, halskæde, brigaderos fra Brasilien og mere til. Tusind tak!
Klar til at blive fejret! 

Fredag stod den på bowling, såkaldt candlepin bowling på Flatbread i Davis Sq. Candlepin bowling er bowling med mindre kegler og kugler. Faktisk er det slet ikke kegler, men små pinde. Kuglerne er meget mindre og har ikke huller til fingrene. Candle pin bowling er specielt populært i New England området og områder i Canada. Det var første gang jeg var her og prøvede denne form for bowling. Stedet var noget ældre og mindre end de fleste andre bowling haller, men havde en rigtig hyggelig atmosfære. Det hedder flatbread fordi de udover bowling, bager specielle pizzaer, kaldet flatbread. Så det dufter også dejligt af nybagt pizza. Endnu mere specielt var det at man selv skulle tælle og skrive sine point ned. Man skulle også trykke på en knap for at få keglerne på plads igen. Og kuglerne bliver sendt tilbage langs siden af banen. Alt sammen noget der gjorde det til en meget mere hyggelig oplevelse. Næsten hele banden var samlet og også Barbaras forældre fra Østrig var med os.
Efter bowling tog vi videre til John Harvards som er en kendt pub/bar i Harvard Sq. Jeg kørte hjem med Anne, John, Zach og Ankit og det viste sig at blive en lidt længere tur end vi troede. Ankit bor et stykke væk og efter at have droppet ham af spørger jeg Zach om vi ikke skal fylde benzin på. Den var et godt stykke under empty stregen, men Zach mente godt vi kunne klare det. Da han endelig holdte ind på en benzin tank han troede var åben, viste pumperne sig at være lukket. Så måtte vi ud på motorvejen igen og prøve at nå hjem. Vi havde stadig et par mil tilbage da bilen pludselig begyndte at køre langsommere og langsommere. Zach trådte speederen ned, men vi kørte i lavt gear og i den inderste bane og sneglede os afsted. Da bilen går ud går det lidt ned af bakke så vi bliver ved med trille og så sker der det mest fantastiske. Et skilt hvorpå der står: service station. Juhhuuu!! Heldigvis går det stadig ned af bakke så vi ender med at trille helt hen til tanken. Helt perfekt. Anne og jeg var dog lidt skuffede, vi ville gerne have været ude og skubbe. Bare for at have en sjov historie :) Zach var helt oppe og køre af glæde og var derfor lige inde og hente lidt MacD mad. John sov igennem det hele, så han gik glip af alt det sjove!

Lørdag havde jeg bestemt at vi skulle ud og spille lasertag. Det er det samme som laser magic i Silkeborg, men arenaen er noget større. Efter det var vi på thai restaurant og sluttede dagen af med mario kart og film hos Cole. Så blev den fødselsdag vidst også fejret!

Barbara sender en kugle afsted 


Cole forklarer hvordan der tælles point
F.v. Dan, Zach, Ankit, Barbara, mig, Cole, Eli, Anne og John





tirsdag den 6. marts 2012

Forlængelse, rejseplaner og fest.

Efter megen overvejen frem og tilbage har jeg nu besluttet mig for at forlænge mit ophold med familien i yderligere 6 mdr. Det vil sige at jeg kommer hjem til Danmark i februar måned 2013. Dette vil også sige at jeg skal en uge hjem til DK i august for at fornye mit visa. Ja, desværre kun en uge. Familien kan ikke undvære mig i længere tid, så når de tager til Grækenland tager jeg til Danmark. Jeg kunne også have valgt at forlænge med 9 eller 12 mdr, men da jeg gerne vil i gang med at studere i sommeren 2013 blev det 6 mdr. Jeg aner stadig ikke hvilken retning jeg vælger.På samme tid kunne jeg heller ikke forestille mig at skulle forlade Boston allerede til sommer. Det er simpelthen for kort tid! Og hvis jeg endelig tog hjem til sommer, hvad skulle jeg så få tiden til at gå med fra September til næste sommer? Så synes jeg det er sjovere at forbedre mit engelsk og nyde endnu mere af Boston, familie og venner.
Grunden til at jeg skal have fornyet mit visa til august er at jeg gerne vil holde dansk jul til december. Og for at forlade USA og blive lukket ind igen skal jeg have et gyldigt visa. Så håber jeg bare mor har fri juleaften??

Udover denne beslutning skulle der også tages beslutninger om feriedage. Som au pair får jeg 2 ugers betalt ferie. Jeg har valgt at splitte dem lidt op så jeg får 3 dage i April og resten i Juli. Barbara, min veninde fra Østrig, kender en dame som ejer et hus på øen Puerto Rico og har fået at vide at hun må låne det anytime.  Hun er bosat i New York så på søndag skal vi en tur ned til storbyen igen, hvor jeg skal møde hende og vi skal høre om huset er ledigt. Barbaras forældre skal også med da de kommer på besøg herovre fra i morgen. Hvis alt flasker sig regner vi med at tage afsted fra onsdag til søndag. Det kunne bare være så fedt!

De resterende feriedage skal bruges i Juli måned, da Kristian og Sofie kommer herover. Selvom Sofie har det fint med at være i Boston, er planen at flyve til vestkysten, begynde i San Francisco (måske endda Seattle), leje en bil og køre ned gennem Californien til Los Angeles. Vi vil også gerne nå Miami, men nu må vi se hvor meget tiden og pengene rækker til.

Ellers går hverdagene fint med børnepasning, harvard class, venner og fitness center. Jeg har allerede besluttet at tilmelde mig en tysk kommunikations klasse til efteråret. Jeg synes det er synd hvis 5 års tysk i skolen skal gå spildt og jeg er altid omgivet at så mange tyskere at det virker meget naturligt at jeg forbedrer mit tysk. + at jeg kan få masser af hjælp med lektierne!

Weekenden er den bedste tid og som regel ender det med at der bliver proppet flest mulige planer ind i en weekend så jeg næsten aldrig er hjemme der. Heldigvis er min familie cool og jeg hører ikke noget for at komme sent hjem om natten nogle gange eller at have venner på besøg. De er glade for at jeg kommer ud og oplever en masse frem for at sidde hjemme på mit værelse og kukkelure. Sidste weekend blev bl.a. brugt på tøsehygge med Belmont pigerne om fredagen og houseparty i ægte amerikansk stil om lørdagen. Jeg var afsted med Barbara, Zach som er fra Portugal, men amerikaner, Anne som jeg kender fra derhjemme, hendes kæreste John og Becci, Annie og Carina fra Tyskland. Da festen er ved at være død og vi er sultne beslutter vi os for at køre hjemad og finde et åbent pizzaria. Da jeg som en af de sidste kommer ud i opgangen ser jeg Anne, John, Barbara og Becci stå nede ved indgangen. Jeg opdager ikke at de ser ret alvorlige ud i ansigterne, tænker bare at de nok venter på mig og fortsætter nedad. Anne kigger på mig og staver på dansk. P-O-L-I-T-I. Kig ned. Jeg opfanger i stedet ordet politik og kigger lige ned og fokuserer på en cykel i opgangen. Jeg kigger spørgende på hende. Politik? Hvad snakker du om Anne? siger jeg og griner. Hvorefter jeg følger de andres blik og får øje på en meget alvorlig politibetjent i opgangen. Jeg bliver selvfølgelig lidt urolig da jeg er under 21 og har drukket. Det bedste (og værste) sker herefter, hvor Barbara kommer til at vælte en ølflaske på gulvet som står på gelænderet. I situationen var det ikke så sjovt, da betjenten så endnu mere alvorlig ud, men bagefter og nu kan vi stadig ikke lade være med at grine af det. Vi listede os stille og roligt ud, politimanden sagde ikke rigtig noget, men ejeren af lejligheden kom ned og fik at vide at der havde været klager fra naboerne over for meget larm. På vej ud var der endnu en politibil og endnu en betjent, så det var vidst et fint tidspunkt vi havde besluttet af forlade festen på. Tror dog ikke der skete andet end at de fik af vide, at de skulle skrue ned. Der skete i hvert fald ikke noget med mine resterende venner som blev der. Det er en ting jeg savner ved Danmark. Ikke at føle sig som en 14 årig når jeg en gang imellem drikker alkohol. Det sker nu ikke så tit. Om søndagen stod den så på afslapning/tømmermænd med film og pizza i sengen i selskab med Barbara. 

Zach, mig, Barbara, Anne og Becci 


Der er to dage til jeg runder de 20. Fedt med fødselsdag, men ikke så fedt at være "i 20'erne" :( Men fødselsdag betyder fest og gaver så det går nu nok alligevel. Har allerede modtaget den første gave fra Anne og Simon i dag. Jeg gætter på at den er sendt fra Mexico. Jeg var nærmest allerede igang med at flå den op da jeg fandt en lille note: "Må først åbnes 8. marts." Æv altså!

Torsdag skal jeg først spise morgenmad på Ihop (international house of pancakes) med Barbara og hendes forældre. Herefter skal jeg spise frokost med nogle piger fra Belmont på min ynglings restaurant Cheesecake Factory. Og ja, man kan også godt få almindelig sund mad der. Om aften skal jeg ud og spise med Jane og Finbar. Ken er i Østrig på forretningsrejse i denne uge. Så det bliver en rigtig kalorie fyldt dag, men det må man godt når man har fødselsdag. Fredag og lørdag skal jeg så ud og røre mig lidt. Først med bowling fredag og så har jeg inviteret vennerne til laser tag om lørdagen. Det er ligesom laser magic i Silkeborg bare en endnu større arena og ti gange sjovere. Og hårdere! :) Søndag tager jeg som sagt til New York med Barbara og hendes forældre. Sikke en weekend at se frem til! Godnat derhjemme.

Det jeg altid bestiller på IHOP.
Danske pandekager med nutella, banan
og jordbær. mmmmm...