Snestorm i Oktober??

For ca. to uger siden var jeg på stranden, gik i shorts og havde konstant brug for AC. I nat har det så sneet og temperaturen er faldet til 5 grader C. Griner lidt når i derhjemme spørger mig om jeg har overlevet snestormen.. For her er der altså kun faldet 10 cm. Ved ikke om det er de danske medier der overdriver eller jeg bare er heldig (uheldig) at bo i en stat der ikke oplevede "stormen". Men det sneede da igår og hele natten igennem så jeg havde fornøjelsen af at vågne til et smukt hvidt landskab.
Siden sidst har jeg været en tur i Washington DC, bestået teoriprøve, afsluttet mit fag og dermed tjent 3 credits, danset en masse zumba og oplevet Halloween feberen. Jeg var i DC med mit college som arrangerer ture for au pairs. Det var en skøn weekend hvor vi fik set en masse. Højdepunktet var "The White House" hvor vi var så heldige at komme helt tæt på. Vi fik en gratis tour i haven, noget som de vidst kun gør to gange om året. Lørdag aften prøvede vi at finde en 18 + club tæt på vores hotel, men uden held. I stedet var vi ude og spise på fin restaurant og hyggede på hotelværelset med de andre au pairs. Jeg delte værelse med Barbara, min veninde fra Østrig + 4 svenskere. Det var fedt endelig at kunne snakke lidt dansk/svensk og blive fri for at høre på tysk! Vi tilbragte 12 timer i bus derned og 10 timer hjem ad, så det føltes lidt fjollet at have kørt så langt og så kun være der om lørdagen. Men hyggeligt var det og vi var heldige med vejret både lørdag og søndag.

Barbara og jeg foran The National Mall  -
Washington Monument kan ses i baggrunden

The White House 

Lige for tiden raser Halloween feberen herhjemme og ikke mindst i butikkerne. Jeg er ret imponeret over deres  pumpkin carving skills. Jeg kan lave to trekantede øjne og en mund. Så langt rækker min fantasi til. Men her har de pumpkin carving kits og diverse skabeloner. Min værstfar går specielt meget op i det og er rigtig god til det. Drengede fik lavet nogle fine græskar igår med ulve og hekse.

Derudover holdte min famlie Halloween fest herhjemme igår, så vi havde en masse hyper-aktive børn løbende rundt i huset. Jeg stod for nogle lege sammen med Jane, min host mom. Min ynglings var graveyard som gik ud på at alle børnene skulle ligge ned og undgå at bevæge sig. Det var nogle fredelige 10 minutter :-) Efter det fortsat slik krigen igen. Aftenen sluttede med en fælles tegnefilm i stuen hvor alle 15 børn var cleenet til skærmen og deres candy. Sikke en ro der blev igen. Men alt i alt var det nu en ret sjov aften. I morgen, den. 31. er det jo den rigtige Halloween dag, og derfor skal vi selvfølgelig ud og lave trick or treat i kvarteret.

  Tv: Finbar og jeg. Th: Mummy Wrap - en af de mange
Halloween games 

Ellers går jeg bare og glæder mig til at det bliver jul. Sofie kommer herover fra den 25. dec. til den 4. januar, så det bliver nok den bedste julegave i år! Jeg skal også en tur til Montreal, Canada den 16-18. dec. Endnu en tur arrangeret af Massbay College. Så håber vi (Barbara og jeg) at kunne komme ind på nogle flere clubs ;)
Jeg er stadig rigtig glad for at bo hos The Rhodes. Føler mig efterhånden mere og mere som en del af familien så det er dejligt at være sammen om alle de mange traditioner. Så er hjemveen ikke så slem. Nu gider jeg ikke skrive mere! Jeg vil ned og være social, vi snakkes :)

Så kom regnen..

Det er lidt svært at tage sig sammen til at skrive når vejret er så godt som det har været den sidste tid. Derfor har jeg forsømt min blog en smule. Vi har haft 25-30 grader de fleste dage, men her til morgen, den 1. Oktober, vågnede jeg til en grå himmel og lyden af regn! Men jeg er nu sikker på at solen og varmen nok skal komme igen snart.

Nu har jeg "overlevet" en måned herovre, så mon ikke også jeg klarer de næste 12 (eller 24) :-)

Det var selvfølgelig en joke mor. Ej, jeg føler mig stadig som en heldig kartoffel her i smørhullet Belmont. Siden jeg sidst skrev er der sket en del. Det værste der er sket er at min veninde fra Sverige er taget hjem igen. Vi nåede at have en dejlig dag i Natick Mall hvor vi shoppede tøj og sko og spiste på en restaurant kaldet The Cheesecake Factory. Sjældent har jeg da smagt så god kage. Vi kunne ikke få ret meget dessert ned da vi lige havde spist middag og kagerne var enorme, så vi fik dem med hjem i stedet. Om aftenen så vi One Tree Hill og hyggede med kage på hendes værelse i Sherborn. Au Pair livet var desværre ikke noget for hende, men vi har da allerede aftalt at jeg skal til Norrköping og besøge hende når jeg kommer hjem igen.

I sidste weekend skulle min familie til et bryllup på grænsen mellem staterne Vermont og New Hampshire. De havde lejet en hytte i et område som de selv beskrev med ordene "in the middle of nowhere". Jeg tænkte selvfølgelig at det lød skønt og dansk og valgte derfor at tage med. Det var en lang køretur derop pga. tæt trafik, så vi var først i hytten ved 11 tiden fredag aften. Lørdag formiddag tog familien afsted så jeg havde hytten (og skoven) for mig selv resten af dagen. Det var virkelig midt i ingenting. Den eneste hytte som jeg fandt, ud over vores egen, tilhørte dem der ejede stedet. Det hed Bed and Breakfast on the Connecticut da stedet lå ned til The Connecticut River. Et meget smukt område som bestemt var køreturen værd. Der knytter sig en lille sjov historie til den lørdag. Da det blev frokosttid gik jeg nemlig op til hovedhytten da jeg gik ud fra at de serverede frokost det samme sted som vi havde spist morgenmad. Det gjorde de bare ikke. Donna som ejede stedet fortalte mig at de kun serverede morgenmad og at der var langt at gå til den nærmeste landsby. Vi havde ikke taget noget som helst mad med hjemmefra, så min mave fik et mindre panikanfald over at skulle være sulten indtil min familie kom hjem fra brylluppet. Men den søde Donna tilbød straks at give mig et lift ind til landsbyen Lyme. Hun var meget interesseret i Danmark, da, guess what, deres efternavn var Andersen. Hendes mand havde, langt tilbage, en slægtning der havde været biskop i Danmark. Small world tænkte jeg bare. Hun viste mig vej til en lille hyggelig cafe i Lyme og bad tjeneren om lov til at jeg kunne låne telefonen når jeg gerne ville hentes igen! (Vi var så langt ude af der ikke var signal på min mobil) Da jeg havde spist kom hendes mand John Andersen og hentede mig. På vej hjem var vi forbi en auktion hvor man kunne byde på en masse håndlavede ting fra lokalområdet, hvor pengene gik til velgørenhed. Der var mange ting jeg godt kunne tænke mig, men det var også ret dyrt. På vej hjem snakkede jeg med John om kulturforskelle, og at det i Danmark altså ikke lige var hver dag man fik en så god behandling af fremmede. Jeg købte noget chokolade til dem i en gift shop i Lyme som tak, men følte ikke rigtigt at det kunne måle sig med deres venlighed. Men det var dejligt at opleve at sådanne mennesker stadig findes :-) Om aftenen var jeg med til efterfesten hos brudens forældre. De ejede et kæmpe område, faren havde selv fældet skoven og bygget deres hus og den pavillon hvor vielsen havde fundet sted. Deres have var ligesom en kæmpe park, så idyllisk, og som prikket over i'et havde de da lige en flod i baghaven hvor de kunne sætte deres båd i vandet og sejle ud på Connecticut River. Desværre havde jeg ikke taget mit kamera med om aftenen. Men her gad jeg sgu godt at bo engang!

Denne sø fandt jeg 5 minutters gang fra vores hytte!
Den er en del af Connecticut river.

Ellers går hverdagene med at hygge mig med Finbar, køre ham til fodboldtræning, gå i fitnesscenter og med at ÆDE.. Jeg spiser lidt mere end normalt, men så er det godt at jeg har Barbara til at træne med. På mandag begynder vi på en østrigsk suppekur hvor man kun må spise suppe morgen, middag og aften. Ideen er at man automatisk forbrænder flere kalorier end hvad man indtager, og man må spise så meget man vil, bare det er suppen. Man skulle kunne tabe sig op til 8 kg. på en uge!! Men vi vil bare prøve at følge den i 3 dage for at se om vi kan og for at være lidt sunde :) 

I går havde vi au pair møde og det foregik denne gang i en scream-park ved navn "Witch's woods". Det var en meget sjov oplevelse, men nok mere et sted jeg ville tage min værtsbørn med hen i stedet for en tur med veninderne. Jeg blev dog skræmt da vi var på "haunted hayride" som var en tur gennem skoven på traktorlad. Undervejs blev man skræmt af ting, lyde og udklædte mennesker som kom ud fra skoven og løb efter traktoren. Der hvor jeg blev allermest bange var da vi troede at turen var ovre, og der så kom to mænd med motorsave frem fra skoven. De kom helt tæt på og begyndte at save i laddet mellem vores ben og holdt motorsaven tæt på vores ansigter. Selvfølgelig var kæden ikke skarp overhovedet, men effekten af lyden og lugten af benzin gjorde det meget virkeligt! Forresten skulle jeg køre i den store Volvo hen til parken da den lille ikke var hjemme. Det gik overraskende godt, selvom jeg havde frygtet min første tur på de amerikanske motorveje og så i en bil jeg aldrig havde kørt før. Uden gps. Men vi kom da frem :-)

Jeg savner stadig dansk mad, og jeg har desværre ikke besøgt The Danish Pastry House endnu. Da jeg cyklede derhen den anden dag havde de lukket. Måske i kan forestille jer skuffelsen, plantet i mit ansigt efter at have cyklet op af bakkerne med tankerne fyldt af kringle, snegle og tebirkes og så finde ud af at de lukkede 3 kvarter tidligere. Jeg må prøve igen en anden dag!  

Det var vidst alt for denne gang. I dag skal jeg træne med Tamara og senere til ABC-party hos Anne. ABC står for anything but clothes, så man skal altså iklæde sig alt andet end tøj. Indtil videre ved jeg ikke lige hvordan mit kostume kommer til at se ud, men sjovt skal det nok blive! I morgen aften står den på suppekogning med Barbara. Mandag er det "forældre mod børn kamp" på det ene af Finbars fodboldhold. Det vil jeg selvfølgelig være med til så jeg stiller op på forældrenes hold. Træneren er ret sjov. Hver gang han ser mig siger han: Tak tak tak tak..Det er nemlig det eneste han kan sige på dansk.
Ha det godt så længe.

ps: jeg savner zendium tandpasta, godt og blandet og mørk pålægschokolade hvis nogen keder sig og har lyst til at sende en pakke (mor) ;-)