søndag den 15. april 2012

Red Sox Game!!!

Boston Red Sox er Bostons baseball hold og med i MLB (Major League Baseball) i USA. De har hjemmebane i Fenway Park som åbnede i 1912 (100 års jubilæum i år) og dermed er det ældste MLB stadion som stadig er i brug.  Af den grund har det også en af de laveste seating capacity i landet med ca. 37.500 siddepladser. Derfor bliver der hurtigt udsolgt til hjemmekampene.
Søndag d. 15 April skulle de spille imod Tampa Bay Rays fra Florida, det var åbningsweekend og alle spillede i nummer 42 for at ære Jackie Robinson som var den første sorte MLB spiller. Han havde sin debut den 15 april 1947. Min familie havde i forevejen købt billetter til hele familien, så vi sad ikke sammen med Maiken og Christian. Jeg fulgtes dog med dem derind og de andre kørte i bil. Forinden havde vi lige studeret baseball reglerne lidt på internettet, det er ikke så kompliceret og minder sjovt nok om rundbold :-)
Red Sox vandt 6-4 så det kunne ikke bliver meget bedre! FED oplevelse. Barbara og jeg har billetter til endnu en kamp i Maj måned. 

Der blev købt hatte og t-shirts!

Og en ægte Fenway hotdog 


Det meget gamle men charmerende stadion 















torsdag den 12. april 2012

Længe ventet besøg fra DK

To af mine allerbedste venner fra gymnasiet, Christian og Maiken, kom en tur forbi Boston. De er på en 3 mdr. rejse gennem hele USA så det var allerede planlagt siden sidste sommer at de skulle komme på besøg. De tog bussen fra New York til Boston torsdag den 12 april, hvor jeg så hentede dem på South Station. Herefter tog vi ud og handlede ind til "dansker aften": Frikadeller, kartofler, brun sovs og salat. Og til dessert, hindbærsnitter :-) Anne havde vi selvfølgelig også inviteret.
Da de ankom var Jane i Irland og Ken i DC. Så vi havde huset for os selv og Maiken og Christian kunne møde Finbar. Han havde glædet sig rigtig meget til at møde især Christian, en ældre fodboldspiller. Forinden havde Finbar oprettet Daniel og Christian som profiler på hans x box fifa.
Vi var rigtig heldige med vejret mens de var her, omkring de 30 grader hver dag. Lidt usædvanligt for April. Fredag gik vi tur i Harvard Yard, besøgte parkerne i Boston og spiste frokost ved Quincy Market. Finbar var i skole så vi tog tilbage og hentede ham ved 3 tiden. Lørdag var vi først en tur på akvariet og så sæler og fisk, men fandt ingen hajer. Vi sprang den time lange kø over fordi min familie har medlemskort, jubii :) Derefter var vi på Duck tur gennem Boston. Deres "ande-både" kan både køre rundt i byen og sejle på vandet. Så blev vi lidt klogere på Bostons historie, som faktisk er rigtig spændende. Måske skriver jeg et indlæg på et tidspunkt om alle de ting der er sket her i tidens løb. Sejlturen var dog ikke det mest se værdige af byen, men for 31 $ synes jeg det var det værd :) Lørdag aften var vi ude og spise mexicansk på Border Café med Anne og John. Maiken og Christian skulle selvfølgelig ikke snydes for bowling i USA så det nåede vi også lige. Søndag var vi til Red Sox kamp som tog det meste af dagen, men mere om det kommer lige i et indlæg for sig. Det var meningen at de skulle rejse hjem mandag, men da de kunne få billigere bus billetter til Buffalo om tirsdagen, blev de en dag mere. Da det var spring vacation for Finbar var vi ude og spille golf. Han havde en times lektion, imens Christian købte 50 golfbolde som han forsøgte at fyre afsted. Når han ellers kunne ramme :-) Maiken og jeg var ikke meget bedre. Om aftenen var vi med til fodbold hvor Christian var meget optaget af den brasilianske træners metoder. Træneren er den flinkeste mand og meget dygtig. Han går meget op i disciplin og lærer drengene mange gode ting både på banen og uden for banen. Nogle gange kan det godt blive lidt for meget ifølge min mening. I går da jeg hentede ham sad drengene ned og slappede af efter løb og en af dem grinede åbenbart af et eller andet. Det resulterede i alle de 9-årige drenge skulle ned og lave armbøjninger indtil træneren sagde stop.
Christian og Maiken tog videre tirsdag morgen kl. 5. Et dejlig gensyn, men også trist at sige farvel igen. Nu skal de mod vestkysten! 



Dansk slik med hjerter og søde hilsner på :-)

Så er der serveret. Maiken var god i køkkenet, mens jeg hentede Finbar fra fodbold.
  Finbar spiste mindst 10 frikadeller :-)

Der bliver bagt lækre hindbærsnitter. 

Anne og John kom senere og havde medbragt Carlsberg og øl fra Boston.
Frede og Daniel var også med til bords!

Min ynglings udsigt fra Red Line subway. Christian gjorde nar hver gang :)  

Andemor og hendes ællinger bagved i Public Garden.  Kommer fra en gammel børnebog  "Make way for ducklings" som er en historie om en andefamilie som beslutter at slå sig ned her i parken. 

Christian, Maiken, jeg og John foran John Harvard statuen. 




Sjove stole i Harvard Yard

Hygge derhjemme


Vi spiller X-box, Maiken og Christian dyster i slalom

Ved havnen på vej til akvariet.



Duck tour, køretøjet der både kan køre og sejle

Vi fik ande fløjter som souvenir 

Border Café

Danskerne spiller røvhul, mens vi venter på en ledig bane




Så skal der golfes, kan du ramme Christian?? 



Finbar lignede en professionel  


Frokost i haven








tirsdag den 10. april 2012

International Pillow Fight Day

Den 7. April var det international pillow fight day hele verden over. Faktisk blev det også afholdt i Danmark, men jeg har nu aldrig hørt om det indtil nu. Det går simpelthen bare ud på at du medbringer din pude og når startsignalet lyder, må du tæske løs på folk. Der var omkring 400 mennesker og det var folk i alle aldre, børn og voksne på 50 +. Dejligt at se at man kan stadig kan være et barn uanset alder. Nogle var i hold, andre var klædt ud som tigerdyr, peter plys, darth vader, you name it.  Jeg havde ikke taget nogen pude med, men legede istedet kamera mand. Det var dog lidt af en risiko at gå ind i mængden med et kamera. Barbara sad på skuldrene af sin ven Matthias. Da hun dermed var den højeste, begyndte alle at gå efter hende og råbte: "get her down". Det resulterede i at de begge væltede, men hun var hurtig tilbage i kampen igen. 

På torsdag kommer Maiken og Christian som lige nu er i New York. Jeg skal hente dem i Boston og om aftenen skal vi have dansker middag  med Anne. Hvad menuen står på ved jeg ikke lige endnu, men det bliver højst sandsynligt frikadeller. De bliver her over weekenden hvor vi bl.a. skal til en Red Sox kamp. Jeg glæder mig utrolig meget til at se dem igen. På onsdag om en uge tager jeg til Pueto Rico i 4-5 dage. Barbara er der allerede så jeg flyver derned alene sent onsdag aften. Glæder mig til at have ferie og komme ned til hvid strand og blåt vand. Har været ude og købe solcreme, det får jeg stærkt brug for. I San Juan som er hovedstaden og der hvor vi skal bo, er der 30 grader hver dag. Nøj hvor jeg glæder mig! Mange hilsner til jer derhjemme. 








torsdag den 5. april 2012

Når det pludselig går den anden vej..

Ikke alle au pairs er heldige at havne hos en god familie. Jeg kender au pairs som arbejder mere end de 45 timer om ugen, ikke spiser med deres familie, ikke taler med deres værtsforældre, ikke må være ude om aftenen og bare generelt ikke bliver behandlet som et familiemedlem. Selve ordet Au Pair betyder "på lige fod med" og det er der altså stadig nogle familier der ikke fatter. Heldigvis er det ikke mange. Men pga. det, ender mange au pairs i rematch eller med at tage hjem. Min gode veninde Becci måtte for nylig indse at hendes ophold i USA blev kortere end hun havde troet. Hun var i den samme klasse som mig på træningsskolen tilbage i August, men vi lærte først hinanden at kende da vi mødtes i Arlington til en af Coles mange bålaftnener. Becci havde 4 børn og en enlig mor. Efter at jeg mange gange havde forsøgt at overtale hende til at gå i re-match, gjorde hun det endelig. Hendes familie var egentlig sød nok, men lidt for stresset og for stor en opgave at være au pair for dem. Når du er i re-match har du to uger til at finde en ny familie og hvis det ikke sker får du flybilletten hjem. Hendes familie lod hende dog blive i 3 uger, men hun havde ikke held med at finde en ny familie. Det er organisationens opgave at matche dig med familier, men det gør de ikke særlig godt efter min mening. Når du har et match skal du tage stilling til det match, inden der kan komme et nyt match til din profil. Hvis dit match i forvejen ikke passer til dig, f.eks. hvis familien ønsker en au pair for et år og au pairen kun har et halvt år tilbage som Becci, er det jo spild af tid at lave dette match. Så kan der gå nogle dage før au pairen og den nye familie snakker sammen og så kan de finde ud af at det slet ikke er et godt match. Så kan de to uger hurtigt gå.
Desværre fandt Becci ikke en ny familie og måtte derfor tage hjem til Tyskland for halvanden uge siden. Det var ikke lige det jeg havde forstillet mig da jeg overtalte hende til at gå i re-match. Hun bor i sydtyskland, men jeg er sikker på at jeg nok skal få hende se igen. Måske kommer hun på ferie herovre til sommer. Vi var nogle stykker der var med hende i lufthavnen for at sige farvel.
Dette er med til, endnu en gang, at minde mig om hvor heldig jeg har været med min egen familie.