En lidt anderledes søndag

I går aftes, søndag, blev jeg inviteret med i et hinduistisk tempel, mere specifikt et "Hare Krishna Temple" hvor man dyrker guden Krishna. En af mine venners mor er hindu, faktisk er hele familien det, men moren er meget religiøs, og hun kommer ofte i templet. Vi var et par stykker der aldrig havde prøvet det før, så det hele var meget spændende, og da jeg synes hinduismen var spændende at lære om i religion, kunne jeg ikke sige nej til dette. Hver søndag eftermiddag er der åbent for alle der har lyst til at komme ind og lære og diskutere Bhagavad-gita, et skrift i hinduismen. Vi kom ind i entreen hvor man skulle tage tage sine sko af. Efter det, listede vi ind i et stort rum hvor prædiken allerede var igang. Folk sad på måtter på gulvet og synes meget optagede af manden som talte. Desværre var der kun 10 minutter tilbage da vi kom ind, men jeg nåede da at forstå noget af det. Han snakkede bl.a. om hvordan man skulle behandle sine medmennesker og at vi hver især skulle vælge en person som vi skulle forsøge at få et bedre forhold til ved at følge 6 punkter. De 6 punkter havde de desværre gennemgået, så det nåede jeg ikke helt at få fat i. Pludselig lød gongongen og folk rejste sig op. Herefter begyndte de at chante:

"Hare Krishna
 Hare Krishna
 Krishna Krishna
Hare Hare
Hare Rama
 Hare Rama
 Rama Rama
Hare Hare" 

samtidig med at de dansede. Vi prøvede at følge med så godt vi kunne. Nogle rokkede bare lidt frem og tilbage og andre gik helt amok og løb frem og tilbage i rummet. Vi gjorde lidt en mellemting. I den ene ende af rummet var der et stort alter med nogle af deres guder, så folk vendte imod alteret for at tilbede guderne mens de chantede. Først kom der en kvinde rundt med stearinlys på et fad, hvor vi så placerede vores hænder over lysene og derefter på vores hoved. Det var en slags energioverførsel fra lyset til dig selv. Derefter kom en mand rundt iblandt os med et slags glas, og hver gang han gjorde en håndbevægelse kom der helligt vand ud af glasset. Jeg var så (u)heldig at få en masse helligt vand i hovedet, så det rendte ned af mit ansigt bagefter, hvilket kun var til at grine af. Til sidst kom der endnu en kvinde rundt med en slags pensel som hun kørte hen over vores højre hånd. Jeg tror det var noget rosenolie, det duftede i hvert fald dejligt af blomster. Stemningen  og chantingen blev højere og højere og man blev bare ved med at synge de samme ord. Til sidst blæste en mand i en konkylie som signalerede at det var tid til at spise. Hvis man ville kunne man fortsætte med at chante i et optog udenfor på gaden og så komme tilbage og spise senere. Så det gjorde vi da selvfølgelig. Vi skulle jo have det hele med! Vi var en lille gruppe der trodsede kulden og før jeg vidste af det, befandt jeg mig midt på Newbury Street (gaden hvor alle designer butikkerne ligger og hvor Bostons fineste snobber befinder sig) dansende og syngene. Ja, I know.. det er svært at forestille sig, mig der danser hindu dans midt på gaden, men vi blev bare ligesom grebet af stemingen og hevet med ud i det, så der var ikke så meget at gøre. Folk gloede mærkeligt på os, nogle tog billeder og optog videoer. Jeg ville ønske, at jeg havde haft mit kamera med så jeg kunne have fået et billede af galskaben! Bagefter vores lille optræden gik vi tilbage til templet hvor vi fik lækker indisk mad. På gulvet selvfølgelig :)
Alt i alt var det en fantastisk oplevelse, og noget af det sjoveste jeg har været med til. Det er ret svært at forklare, men det gjorde et eller andet ved mig det der chanting. Men bare rolig, jeg skal ikke til at være troende på nogen måde. Men hvis man nogensinde får chancen for at komme ind i et tempel og deltage i disse ritualer, så vil jeg klart anbefale at gøre det. Det er en meget speciel oplevelse.