
Så blev december og julemåneden endelig skudt igang. En måned som jeg har set meget frem til! Det er svært ikke at komme i julestemning når der overalt spilles julemusik, julemanden kører gennem byen i sin slæde, der deles varm kakao og julekager ud og sneen daler ned udenfor...hov! Termometret viser stadig plus grader og solen skinner! Det har været den mest besynderlige november måned vejrmæssigt. Alt for varmt november vejr, men jeg skal ikke klage. Synes nu alligevel først det er rigtig jul når sneen kommer. Men den manglende sne forhindrer mig nu ikke i at sidde og synge julesange og være i rigtig julestemning. Det hjalp vældigt på humøret da postmanden ringede på døren her til morgen. Først tænkte jeg at det var en pakke til mine værtsforældre, da de modtager pakker hver dag. Da jeg hørte den var adresseret til mig, tænkte jeg, at det sikkert var de hovedtelefoner som min storebror havde købt for at Sofie kunne tage dem med hjem til ham. Men da jeg så min mors underskrift på pakken kunne det kun være én ting. En pakkejulekalender!! Det havde jeg lidt opgivet af få nu hvor vi havde passeret den 1. December. Anne havde insisteret da hun også havde modtaget en pakkekalender hjemmefra, mens hun var i Norge. Tak, tak, tak :) Det gode ved at modtage pakken den 2. december var selvfølgelig at jeg måtte åbne to pakker. Så nu har jeg fået en kæmpe julesok, et kalenderlys, og lidt juleslik. Det bedste er de små sedler som Anne har skrevet og lagt i hver pakke.

I går aftes gik Finbar og jeg ned til torvet for at se juletræet blive tændt. Der blev blæst kunstigt sne ned fra butikstagene, hvilket var rigtigt hyggeligt nu hvor vi ikke havde rigtigt sne. Vi så julemanden og hans slæde, fik varm kakao, hot apple cider og andre gode ting. Der var en kø næsten gennem hele torvet til boden hvor man kunne få fried dough - ristet dej. Det havde vi ikke lige tålmodighed til. Vi mødte Barbara og Annie og en masse af Finbars venner. Dejlig måde at starte december på.

Noget mindre dejligt er, at jeg på mandag skal til køreprøve.. Herovre skal man have en sponsor med, så min værtsmor skal sidde på bagsædet under prøven. Min mavefornemmelse siger at det nok skal gå, men kan ikke undgå at blive lidt nervøs, da der jo er en chance for at jeg dumper. På halvandet år med dansk kørekort har jeg jo nok tillagt mig nogle dumme vaner. Ved ikke hvor emsige de amerikanske motorsagkyndige er. Så kryds lige nogle ekstra fingre på mandag! En anden ting der er lidt træls er, at jeg ikke rigtig kan følge med i VM herovre fra. Har ikke fundet en kanal der viser håndbold endnu. Så ha' en glædelig december og et godt VM hjemme i Danmark. Peace out.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar