Smugglers Notch 14-16 Januar

Ja, jeg ved godt jeg ikke har været den bedste til at få skrevet noget herinde, men nu har jeg rundet de 5 mdr. så de ting der sker i hverdagen er ikke ligeså spændende som de var da jeg kom herover. Men nogle oplevelser har jeg da alligvel fået i det nye år.

Midt i Januar måned var jeg på skitur med familien. Lørdag eftermiddag kørte vi 228 mil nordpå (370 km) til et hyggeligt lille sted kaldet Smugglers Notch. Jane er snowboarder og Ken, Finbar og jeg står på ski. Udover os 4 havde nogle venner af familien også lejet en lejlighed for weekenden. Det viste sig at være lige ved siden af os og endda med en lille dør imellem så vi kunne besøge hinanden. Det benyttede børnene sig meget af. Jeg lejede ski for 73 $ ( 412 kr) for to dage, så det er vel nogenlunde det samme som derhjemme. Eller hvad far? Vi var ude og stå tidligt søndag morgen, men måtte først tilbagelægge et meget fladt og langt stykke for at komme over til et større bjerg. Særlig en udfordring for Jane som ikke havde stave. Pisterne var okay at stå på, der var lidt for enhver sværhedsgrad, men det var så koldt og blæsende at det var svært at nyde det. Det blev ikke varmere end -20 C. den dag. Det resulterede i at vi måtte ind og sidde i varmestuen næsten efter hvert løb. Vi holdte tidligt den dag og tilbragte istedet eftermiddagen i et legeland, fun zone, for både voksne og børn. Utroligt sjovt. De havde en oppustelig forhindringsbane som jeg prøvede adskillelige gange imod alle familiemedlemmer. Om aftenen spurgte forældrene om jeg havde noget imod at blive hjemme og passe børnene hvis de gik ud. Det var selvfølgelig helt fint med mig, vi spillede end masse spil og hyggede os, men det er selvfølgelig lidt noget andet at passe børn man ikke kender. Fik dog scoret mig nogle mulige ekstra babysitting jobs. Om mandagen, som iøvrigt var Martin Luther King dag, og derfor helligdag, var vejret varmere, men stadig blæsende så det føltes rigtig koldt. Vi fik dog stået mere på ski end den forrige dag.

Finbar i varmestuen hvor vi tilbragte meget af vores tid. 

Der var fyldt med flag i varmestuen :) 

En af forhindringerne i Fun Zone - var fuldstændig umulig at gennemføre.
Men som i kan se havde jeg det sjovt!
Desværre blev hjulet drejet og billedet blev i sort/hvid

Ikke mange mennesker turde bevæge sig ud i det kolde vejr 

Finbar på toppen af Madonna Mountain 

Fredag den 13? Det siger du ikke..

I fredags startede dagen ud med Finbar som var syg og derfor måtte blive hjemme. Hvilket ville sige at jeg havde en fuld arbejdsdag. Vi havde dog en hyggelig dag herhjemme. Om eftermiddagen hører vi pludselig et brag og 2 sek. efter går strømmen ud. Braget lød til at komme udefra, men jeg tænkte at det måske var blæsten der havde væltet noget på terrassen. Ihvertfald forbinder jeg det ikke med strømsvigtet til at starte med, da vi før har mistet strømmen på hele vejen. Det var bælgragende mørkt i huset og ret uhyggeligt, men da Finbar nu både var syg og bange måtte jeg lige tage mig sammen. Så vi fandt en lommelygte og gik ned i kælderen hvor strømkassen er (ja, det kan godt være den ikke hedder det, men jeg er ikke så teknisk). Jeg tænkte at jeg ville kunne huske, fra sidst, hvad det var jeg skulle gøre i denne situation, da min værstmor faktisk havde vist mig det. Endnu mere uhyggeligt var det i kælderen og da jeg kiggede på kassen sagde alle knapperne mig absolut ingenting. Ja, der må gerne grines :) Så vi gik ovenpå igen og jeg kiggede ud ad vinduet og opdagede at vi var det eneste hus der havde mistet strømmen. Da fik jeg så øje på noget lidt mere interessant... 

Braget som vi hørte skyldtes at en stor gren, (ja, det ligner mere et helt træ) var knækket af det største træ i vores have. Hvad det havde med strømmen at gøre fandt jeg hurtigt ud af. Grenen havde raget alle kablerne i vores have med sig, inklusiv den boks hvor alle kablerne var samlet, så vores have lignede lidt en jungle med lianer. Grenen var heldigvis landet lige ved siden af garagen, og heldigvis var der ingen biler i indkørslen den dag. Den ragede over et godt stykke over i naboens have og havde ødelagt deres hæk, men det fandt jeg først ud af næste morgen. Finbar og jeg gik ned i haven med lommelygterne for at se nærmere på det hele, da der var nogle der råbte op til os om vi var okay, og at vi skulle passe på kablerne. Pga. mørket havde jeg faktisk ikke set at kablerne var så langt nede. De lå også ovenpå huset og garagen og min værste tanke var at der ville gå ild i huset, men ja som sagt, jeg ved ikke så meget om elektricitet, men jeg kunne da se at der ikke var ild i noget. Så vi gik indenfor igen og jeg fik ringet til Jane. De skyndte sig hjem begge to og elektrikeren kom senere den aften.
Om aftenen var jeg ude med nogle venner for at høre et upcoming band fra Sverige som hedder Graveyard. Puha hvor er jeg bare ikke til heavy metal-rock, headbanging, svedige langhårede fyre der ramler frem og tilbage og kaster deres øl op i luften. Men når man allerede står som sild i en tønde er det svært at bevæge sig nogen steder  hen. Alt det masen rundt resulterede da også i at der var en der kom til skade og måtte med ambulancen. Men bandet spillede videre og folk fortsatte som gale. Jeg prøvede, men nej. Den musik bliver aldrig min. Jeg mødte dog gamle venner fra træningsskolen og havde en hyggelig aften efterfølgende.
Men ja, sikke en fredag den 13! 

Skiing on the east coast

Barbara og jeg  kl. 6 am på South Station

Lørdag d. 7. Jan. ringede vækkeuret kl. 4.30 am.
Barbara havde overnattet hos mig så vi kunne komme afsted i god tid. Vi skulle til Loon Mountain i New Hampshire for at nyde en dag på ski/ snowboard. Barbara snowboarder og er ret dygtig til det, men det er jo også let når man bor i alpe-land! :)
For 85 $ (ca. 500 kr.) fik vi bustur, liftkort, rabat på skileje og mad. Vi havde købt turen tilbage i december gennem et firma der hedder groupon, og troede at alt var i orden. Men mandagen før vi skulle afsted opdagede jeg tilfældigvis at man skulle reservere pladser hos busselskabet for at komme med. Jeg tænkte at pengene var spildt, da vi var så sent ude, men lidt efter at jeg havde sendt en email til dem, fik jeg svar tilbage at vi havde fået de to sidste pladser! Heldigt! Så vi skulle være i Boston kl. 6.30. Da vores lokale bus ikke kørte så tidligt måtte vi tage en taxi til harvard sq. Troede vi... Taxaen var 20 min. forsinket så vi ville komme for sent til toget som skulle tage os til Boston. Så vi måtte have ham til at køre os helt ind til stationen i Boston. Træls at bruge 150 kr. fordi han kom for sent, men hvad. Vi nåede det da. Chaufføren, en meget stolt far, snakkede hele vejen derind om sin 21 årige datter som havde været i SÅ mange lande og kunne SÅ mange sprog og han havde lært hende både selvforsvar og at bruge et våben bedre end ham selv. Vi prøvede at være så høflige som man nu kan være kl. kvart i 6 om morgenen. Gud hvor var det altså irreterende. Han var dog en flink mand og advarede os imod de mange ting man som udlænding skal passe på herovre. Bl.a. de kinesiske busselskaber i Boston som eftersigende tilbyder dig billige rejser hvorefter de kører dig et helt andet sted hen og sælger dig! Godt at vide!
Nå, men vi fandt bussen, kom afsted og var ved bjerget kl. 9 da liften åbnede. Vi havde perfekt vejr, lige omkring frysepunktet og sol. De havde nærmest ikke fået noget sne så det meste var kunstigt, men det var fint at stå på. Der var nok pister åben til en dag, men hvis vi skulle være der en weekend ville det nok blive kedeligt i længden. En ting der er anderledes end Skandinavien er bl.a. deres måde at håndtere hvordan folk kommer med liften. For det første var liftkortet et stykke papir med en stregkode og når man kommer til liften er der ikke nogen bom man skal igennem. Istedet stod der, nogle steder, en person som skulle scanne alles stregkoder. Et andet sted stod to personer og tjekkede alles liftpas hvorefter de på skift pegede på folk der kunne komme med liften. Der var ikke rigtig noget system over det og folk forsøgte bare at komme igennem fra alle sider. Det sjove var at vi snakkede med en amerikaner i liften som fortalte os at de herovre var kendt for deres organiserede liftsystem sammenlignet med andre steder i verden, især Italien hvor forholdende ifølge ham var ringe. Han spurgte hvordan forholdende var hos os, så jeg fortalte ham om forholdende i Skandinavien. Han virkede interesseret, men jeg tror det kom lidt bag på ham.. Vi snakkede ihvertfald ikke mere på den tur :)
Vi havde en god dag og stod hele dagen. Næste dag kunne jeg godt mærke at jeg ikke havde brugt min ski-muskler siden april ..

Kaos i liften 

Opsummering for december måned!

Nu er det vidst på tide med en ny opdatering herinde. I dag er det den første dag i det nye år og derfor ren afslapning og recovery fra nytårsaften, så jeg har vidst ingen undskyldning for ikke at skrive!

Harvard Placement Test 
Den 10. december havde jeg en engelsk test på Harvard. Jeg skal læse psykologi her til den 24. Januar, men skal heldigvis ikke bestå nogen engelsk prøve for at tage det fag. Så testen tog en veninde og jeg lidt i sjov og for at se hvor vores niveau lå. Det var svært at forberede sig da vi ikke vidste hvad testen gik ud på, men jeg skal lige love for at jeg havde for lave forventninger til sværhedsgraden. Dele af testen var meget sværere end jeg troede og da det var på tid, måtte man nogle gange gætte sig lidt frem. Andre fag kræver et resultat på 76 %. Jeg fik 73 % og var derfor meget glad for at mit fag ikke krævede dette. Jeg blev dog placeret i gruppe D som var den bedste gruppe man kunne komme i, hvis man altså ville læse engelsk. Men det var en meget sjov oplevelse og kunne godt mærke at det var et stykke tid siden, at jeg havde siddet på skolebænken. Mange af ansøgerne var fra Sydamerika og Asien og havde et dårligere engelsk end os au pairs, så jeg gad godt vide hvor mange der rent faktisk scorede over 76.


Montreal 
I weekenden d. 16-18. december var jeg en tur i Montreal, Canada med en bus fuld af au pairs. Vi ankom fredag aften hvor vi tog direkte på bar. Det var fedt endelig ikke at skulle bekymre sig om at være under 21. I Montreal snakker, eftersigende, halvdelen fransk og den anden halvdel engelsk. Jeg havde svært ved at finde folk der kunne eller ville snakke engelsk, så med det fransk jeg kunne var det svært at snakke med dem. Lørdag formiddag var vi på en tour, som nok var en af de værste jeg nogensinde har været på. Der var ikke noget galt med guiden, men det at næsten hele turen foregik fra bussens vinduer, gjorde det mindre interessant. Bussen kunne ikke komme til at holde nogen steder så det eneste vi rigtigt fik set var det olympiske stadion og udsigten fra bjerget Mont Royal. Jeg har dog allerede planer om at tage derop igen til sommer og se byen på gå-ben, da jeg har nogle venner der kender området godt. Lørdag aften var vi på en rooftop club. Udsigt over hele Montreal og perfekt musik. Senere tog vi på irsk pub/club og efter det var det på tide at komme hjem i seng og hvile fusserne. Konklusion: Montreal er en fed by, men nok meget federe om sommeren hvor man rigtig kan udnytte parkerne, vandre op til toppen af bjerget og gå rundt i byen.

Det Olympiske Stadion fra 1976 / Stade Olympique de Montréal
 

Udsigt fra toppen af Mont Royal

Bruins 
Lillejuleaften spillede Boston Bruins mod Florida Panthers. Her er vi så ovre i noget hockey. Jeg må indrømme at denne sportsgren aldrig rigtig har sagt mig noget da det er ret svært at se pucken og det går ret stærkt. MEN... Jeg skal da lige love for at jeg er blevet Bruins fan med stort B. Jeg havde fulgt lidt med når de spillede i tv, specielt fordi min værtsfar er hardcore fan og drengene ligeså. Når du bor i Boston kan du ikke rigtig undgå ikke at være Bruins fan så.. tilbage til lillejuleaften. Alle os børn (ja jeg tæller stadig med som en af børnene) havde i julegave fået billetter til kampen mod the Panthers. De havde ikke fortalt drengene at vi skulle derind da det skulle være en overraskelse. Istedet fik de at vide, at vi skulle ud og spise. Da vi parkerede bilen tæt på TD Garden som er her hvor Bruins spiller havde drengede stadig ikke gættet hvad vi skulle. Min værtsfar sagde: "gæt hvad restauranten hedder? The Garden!" Stadig ingen af dem der forstod det. Da vi gik hen imod indgangen afslørede vi hvad vi skulle og så blev de ellevilde! Finbar gjorde ihvertfald. Tyler havde allerede sin Bruins t-shirt på så mon ikke han havde luret den. Måske ville han bare ikke ødelægge overraskelsen for sin bror.

Bruins vs. Panthers TD Garden 

Selvom vi havde pladser næsten øverst oppe følte jeg mig ret tæt på og man kunne sagtens se hvad der foregik. Amerikanere er virkelig nogle rigtige entusiaster når det kommer til sport, så der var bare gang i den i arenaen med sang, dans, kostumer og sjove hatte. De bedst udklædte kom på storskærmen. Dagens fan blev en ældre dame som kunne få crowd-meteret helt oppe i det røde felt. Hun blev så glad da hun fik overrakt sine blomster og sin pris. Så fedt! Jeg tror stemningen var federe end nogen håndboldkamp jeg nogensinde har været til. Selv min værtsmor og jeg sad og skreg for at få crowd-meteret helt op. Bruins vandt kampen 8-0 hvilket var ret vildt og det fik stemingen til at blive endnu bedre. Desværre var der ikke rigtig nogle gode fights. Ja, nu forstår jeg at hockey handler lige så meget om slåskampe som om selve spillet. Ret underligt, men også super fedt. Fra nu af følger jeg med hver gang Bruins spiller.


Jul, nytår og besøg fra Danmark 
Juleaften foregik nogenlunde som enhver anden aften. Vi havde dog besøg af farmor Joan og fik jule-lasagne. Hvad forskellen er ved jeg ikke lige. Tidligere den dag var jeg på skype med familien derhjemme som dansede om juletræ. Jeg besluttede mig for at vise familien hvordan vi fejrer jul i Danmark, så de så slutningen af juletræs-dansen som jo altså var "nu det jul igen" hvor vi i min familie danser rundt i HELE huset. Min amerikanske familie synes det var ret så sjovt at se hvordan vi giver den gas i Danmark når det er jul!
Julemorgen havde vi aftalt med Finbar at han ikke måtte vække os før 7 am.. 6.30 bankede Finbar på min dør og spurgte om det var for tidligt. Da han kunne se at jeg stadig halvvejs sov ville han gå ned og vække farmor og komme tilbage om 20 minutter. Da han kom tilbage havde han sin sok med som var propfyldt. Så åbnede vi gaver i sengen. Hyggeligt. Min sok var også fyldt helt op med masser af gode ting fra julemanden. Om eftermiddagen hentede vi min søster, Sofie, i lufthavnen. Jeg var så spændt. Vi måtte dog vente en time før hun kom gennem customs. Det var dejligt endelig at se hende igen, selvom vi nærmest har snakket med hinanden hver dag gennem skype og facebook. Da vi kom hjem blev hun taget imod af Jane som næsten var mere spændt end jeg var. De følgende dage blev brugt på at vise Sofie rundt i Belmont, Boston og NYC hvor vi var nede i en enkelt dag. Det er dejligt at min vennekreds også består af amerikanere da de rigtig kunne vise Sofie rundt og fortælle hende ting som jeg ikke kunne. Bedst som hun havde vænnet sig til tidsforskellen gik rejsen hjemad igen den 4. januar.  Hun var vidst ret vild med at være her og kommer igen en gang til sommer! Skønt med besøg hjemmefra!
Så nu har jeg prøvet at fejre jul og nytår i Boston og jeg synes ikke helt det kan måle sig med flæskesteg, brun sovs og kartofler, men det var nu sjovt at prøve alligevel. Ifølge mig gør de fleste amerikanere lidt for meget ud af "the holidays" med butikkernes udsmykninger, julemusik og over-dekorerede haver. Derfor er jeg også glad for at bo hos en halv engelsk/amerikansk familie så det hele ikke bliver alt for amerikansk.

7 am med nogle af Finbars gaver. Bruins hat, fifa 12 og fodbold

Finbars brev til julemanden. Han fik også cola, småkager og gulerødder 

Sofie ankommer i Logan Airport juledag - Flere billeder fra hendes besøg på facebook