Barbara og jeg kl. 6 am på South Station |
For 85 $ (ca. 500 kr.) fik vi bustur, liftkort, rabat på skileje og mad. Vi havde købt turen tilbage i december gennem et firma der hedder groupon, og troede at alt var i orden. Men mandagen før vi skulle afsted opdagede jeg tilfældigvis at man skulle reservere pladser hos busselskabet for at komme med. Jeg tænkte at pengene var spildt, da vi var så sent ude, men lidt efter at jeg havde sendt en email til dem, fik jeg svar tilbage at vi havde fået de to sidste pladser! Heldigt! Så vi skulle være i Boston kl. 6.30. Da vores lokale bus ikke kørte så tidligt måtte vi tage en taxi til harvard sq. Troede vi... Taxaen var 20 min. forsinket så vi ville komme for sent til toget som skulle tage os til Boston. Så vi måtte have ham til at køre os helt ind til stationen i Boston. Træls at bruge 150 kr. fordi han kom for sent, men hvad. Vi nåede det da. Chaufføren, en meget stolt far, snakkede hele vejen derind om sin 21 årige datter som havde været i SÅ mange lande og kunne SÅ mange sprog og han havde lært hende både selvforsvar og at bruge et våben bedre end ham selv. Vi prøvede at være så høflige som man nu kan være kl. kvart i 6 om morgenen. Gud hvor var det altså irreterende. Han var dog en flink mand og advarede os imod de mange ting man som udlænding skal passe på herovre. Bl.a. de kinesiske busselskaber i Boston som eftersigende tilbyder dig billige rejser hvorefter de kører dig et helt andet sted hen og sælger dig! Godt at vide!
Nå, men vi fandt bussen, kom afsted og var ved bjerget kl. 9 da liften åbnede. Vi havde perfekt vejr, lige omkring frysepunktet og sol. De havde nærmest ikke fået noget sne så det meste var kunstigt, men det var fint at stå på. Der var nok pister åben til en dag, men hvis vi skulle være der en weekend ville det nok blive kedeligt i længden. En ting der er anderledes end Skandinavien er bl.a. deres måde at håndtere hvordan folk kommer med liften. For det første var liftkortet et stykke papir med en stregkode og når man kommer til liften er der ikke nogen bom man skal igennem. Istedet stod der, nogle steder, en person som skulle scanne alles stregkoder. Et andet sted stod to personer og tjekkede alles liftpas hvorefter de på skift pegede på folk der kunne komme med liften. Der var ikke rigtig noget system over det og folk forsøgte bare at komme igennem fra alle sider. Det sjove var at vi snakkede med en amerikaner i liften som fortalte os at de herovre var kendt for deres organiserede liftsystem sammenlignet med andre steder i verden, især Italien hvor forholdende ifølge ham var ringe. Han spurgte hvordan forholdende var hos os, så jeg fortalte ham om forholdende i Skandinavien. Han virkede interesseret, men jeg tror det kom lidt bag på ham.. Vi snakkede ihvertfald ikke mere på den tur :)
Vi havde en god dag og stod hele dagen. Næste dag kunne jeg godt mærke at jeg ikke havde brugt min ski-muskler siden april ..
Kaos i liften |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar