mandag den 11. juni 2012

Massachusetts "under 21" drivers license.

Har vidst glemt at få skrevet at jeg bestod min køreprøve sidste mandag. I dag kom kørekortet så med posten. Jeg startede jo på hele kørekort forløbet i oktober hvor jeg bestod teori prøven. Derefter kunne jeg først få en køreprøve tid i december. Her blev jeg afvist fordi bilens registrerings papirer ikke var i bilen. Så fik jeg booket den næste prøve i slutningen af april på min værtsmors fødselsdag. Her var det så min egen skyld at jeg dumpede ved at ikke komme til et fuldstændigt stop før jeg skulle dreje til højre på rødt (det må man herovre). Den næste tid jeg kunne få var så den 4. juni. Tiden op til denne dag var jeg rigtig nervøs og ville bare gerne have det overstået. Kørelæren var igen en person som havde behov for at overdrive sin autoritet, han var nok sur over at han ikke blev rigtig politimand. Ihvertfald fik han både skældt min værtsmor ud for at kigge på sin mobil på bagsædet under køreprøven (hvilket ikke er ulovligt), men udover det havde hun også glemt selen og det var jo selvfølgelig mit ansvar så jeg fik skældt ud for det. Hun var selvfølgelig rigtig nervøs for om hun nu var skyld i at jeg dumpede. Ordene var: "That's a complete failure right there miss". Her troede jeg jo så at jeg havde dumpet, men efter at han havde nedstirret mig i 20 sek. fik jeg lov til at fortsætte. Så stod den på parallel parkering og da jeg mente jeg var færdig kiggede jeg på ham og han blev bare ved med at stirre. Det gik der lidt tid med hvorefter han så spurgte om jeg var færdig. Så sagde jeg ja, det synes jeg. Han svarede "Det håber jeg så sandelig ikke at du er". Han mente at jeg var lidt for tæt på fortovet, som ikke var der, og snakkede om "at i tilfælde af brand..." forstod det ikke helt, og det gjorde min værtsmor heller ikke. Fik så lov til at lave den om. Nummer to blev ret perfekt ifølge mig selv, og så fik jeg da også lov til at fortsætte. Selvfølgelig er det helt fair at jeg dumper hvis den første ikke var i orden, men synes ikke han behøvede at være så grov. Skulle forresten også bakke lige i 100 m. og det sjove var at det regnede kraftigt under prøven og bagruden har ikke nogen vinduesvisker så jeg lod bare som om at jeg kunne se ud og bad til at jeg bakkede lige. Sandheden var at jeg ikke kunne se vejkanten og der var ikke nogen linjer eller noget fortov, men det gik åbenbart meget godt. Der var selvfølgelig ikke nogen bag mig, så meget kunne jeg da se :-) 
Efter det kørte vi hjem og han skrev en masse ned så vidste slet ikke om jeg var dumpet eller bestået. Prøven tog ca. 10 min, og da vi holdt stille sagde han hverken, tillykke du er bestået, eller om jeg var dumpet. Han fortalte mig hvad jeg skulle udfylde og gøre for at få kørekortet tilsendt med posten og så gik han. Jeg var selvfølgelig vildt lettet over at det nu var overstået og at jeg ikke skulle op igen. Det skulle altså tage mig 8 mdr. at få det, men nu har jeg det så også for evigt. Pyhaaa, nu kan jeg slappe af :-) 
Sidebemærkning: Damen der skulle op efter mig var dansker og bor i Belmont lige som mig! Mens vi ventede på kørelæren kom der nemlig tre danskere (sjællændere) hen og stod bagved os. De snakkede om dengang de var unge og fulde og en masse andre ting der ikke skal herind. Ihvertfald gav jeg mig ikke til kende før jeg gik forbi dem på vej ud. Sagde held og lykke til den ene og han kiggede på mig som om han havde set et spøgelse. Vi fik et godt grin da jeg forklarede det til Jane på vej ud til bilen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar