Denne uge var en uge jeg havde glædet mig meget til. Allermest fordi det om onsdagen var 4. July, Independence day. Den dag hvor USA opnåede uafhængighed fra briterne, i 1776. Det er en national helligdag så alle har fri fra arbejde og bruger dagen sammen med familie og venner. Min familie tog til Cape Cod i tre dage. Cape Cod er en lille udstikker fra staten Massachusetts hvor mange tager hen på weekendtur. Jeg var inviteret med derned om onsdagen, men der var ikke nok sovepladser, så jeg kunne køre tilbage samme dag. Jeg valgte dog at blive i Boston for at undgå at køre så meget på én dag. Havde også glædet mig til at se fyrværkeriet i Boston som ifølge min ven Zach skulle have et af de bedste fyrværkerishow i USA. Ved ikke helt om det er sandt, men det var det bedste jeg har set. At have fyrværkeri privat er ulovligt i Massachusetts, så den eneste dag du ser fyrværkeri er den 4. Juli. Medmindre du er til bålaftner i Arlington, men det er en helt anden historie :)
Dagen inden var vi inviteret til BBQ hos Zach efterfulgt at en sleepover og om morgenen var planen så at tage til Charles River for at få en god plads. Det er her de skyder af. Vi gik dog først i seng ved 5 tiden og kom derfor ikke afsted før kl. 13, men det lykkedes os da at finde en plads. Jeg havde lavet en 4th of July Cake som bestod af 2 lag chokoladekage, frosting imellem, kit-kat hele vejen rundt og m&m's på toppen formet som et amerikansk flag. Kalorie bombe der siger spar 2! Jeg fik (heldigvis) ikke noget af den, da det blev en lidt kort aften fra min side, lad os bare lade den ligge der.. Nogle sagde at den smagte fantastisk, andre sagde at den var very rich. Det tror jeg godt på. Puha.. Men flot var den.
Om onsdagen hang vi ud ved floden hele dagen. Mange havde taget telte og pavilloner med og camperede for dagen. Der var live music fra bl.a. Jennifer Hudson og folk gik rundt med friheds gudinde-hatte og amerikanske flag over det hele. Synes det er sjovt at de amerikanere der til dagligt bruger så meget energi på at kritisere USA og det's system alligevel kommer sammen og er super patriotiske lige den dag. De lovede tordenvejr senere på det tidspunkt fyrværkeriet var planlagt, så vi var lidt urolige for om de ville aflyse showet. Det begyndte da også at lyne og tordne i baggrunden, men det gjorde det bare endnu smukkere og fungerede lidt som en opvarmning for fyrværkeriet. Arrangørerne rådede dog til at vi skulle forlade området og søge ly i en kæmpe tunnel, hvad mange mennesker også gjorde. Men halvdelen blev og efter lidt diskussion blev vi også. Vi rykkede ovenikøbet tættere på floden så vi kun var 2 m. væk fra vandet. Tordenvejret fortsatte og selvom de sagde at showet ville blive forsinket, endte det med at begynde til tiden. Speakeren kom med en kommentar som egentlig skulle tages seriøst, men istedet fik han alle til at skraldgrine. I endnu et forsøg på at få folk væk sagde han "Ladies and gentlemens, please seek shelter, the thunderstorm contains lightning" hvilket alt tordenvejr jo gør ;) Men det var ikke så nemt at få folk væk der havde været der hele dagen og ventet på at se fyrværkeri. Så, the show must go on, og det gjorde det i den grad. De varede i 20 min og musikken var timet med fyrværkeriet, så da de f.eks. sang stars and stribes blev det afbildet på himlen med stjerner og striber. Det var utrolig flot. Jeg forsøgte at filme og tage billeder, men da Coldplays sang Paradise kom på begyndte det at regne. Da de kom til omkvædet stod det ned i stænger og alle folk rykkede sammen og sang med. Fuldstændig ligeglade med regnen som bare gjorde fyrværkeriet smukkere. Det er et øjeblik jeg vil huske for altid fra mit år i USA.
onsdag den 11. juli 2012
mandag den 9. juli 2012
Uge 26
Tirsdag var Finbar og jeg en tur i New England Aquarium i Boston og herefter fik vi frokost fra Subway som er en af hans ynglings restauranter.

Lørdag som egentlig er en fridag valgte jeg at tage Finbar og Tyler med til Coco Key, som er et indendørs badeland. Barbara som skulle arbejde i weekenden havde spurgt mig om jeg kunne tage med så vi var to voksne. Og så kunne jeg jo ligeså godt tage Finbar og hans bror Tyler med. Flere børn, mere sjov! Med prisen på $37 pr. person havde vi forventet et lidt større vandland, måske sammenlignet med Lalandia, men det var ikke særligt stort. Men børnene havde det rigtig sjovt og det er jo det vigtigste. Barbara og jeg følte os da også lidt som børn igen :) De havde en kæmpe spand vand på toppen af vandlandet som tippede over hver 5 min. så vi fik på skift taget nogle billeder med alle ungerne, mens vandet vælter ned over os.
tirsdag den 26. juni 2012
Uge 25
Nu er sommerferien for alvor begyndt og jeg er begyndt at arbejde 10-11 timer om dagen. Det er noget af en omvæltning fra mit normale skema, men jeg var jo forberedt på det og indtil videre har det ikke været så slemt. Det er hyggeligt at bruge mere tid sammen med Finbar og lave sjove ting i stedet for lektier og fodbold hver dag.
Mandag lavede vi ikke det store. Vi fik danske pandekager til morgenmad, cyklede en tur rundt om Fresh Pond, Finbar havde en ven på besøg og vi så EM fodbold. Han holder jo selvfølgelig med England, men han var noget skuffet da Danmark røg ud søndag.
Tirsdag tog Barbara, Jill og jeg en tur til Boston med alle børnene. I Boston Harbor ligger der en del øer og mange af dem spiller en rolle i Bostons historie helt tilbage til Borgerkrigen. Vi tog færgen til Spectacle Island. Ingen slag blev udkæmpet her, men i 1600 tallet brugte kolonisterne øen til græsningsareal og til at dyrke tømmer. Senere blev der bygget et hospital til folk med smitsomme sygdomme. I dag bliver øen mest brugt af turister. Vi var dog ikke rundt og udforske øen da børnene hellere ville blive på stranden. Det mindede mig lidt om tv serien LOST, da der var højtalere på øen som fortalte dig hvornår den næste færge gik og hvis man gerne ville hjem måtte man sørge for at komme med sin færge.
Jeg var alene med Finbar om aftenen så vi så filmen Journey 2: the mysterious island. Kan ikke anbefales!
Dette var ugens hårdeste dag med 13,5 times arbejde, men samtidig en god dag med masser af oplevelser.
Onsdag åbnede Belmonts offentlige pool og heldigvis har vi medlemsskab. Poolen er den første offentlige udendørs pool i USA og har 100 års jubilæum i år. Så den er ikke så fancy, men ligger 5 minutters gang fra vores hus så det er dejligt nemt, især når det er 35 grader varmt og luftfugtigheden høj. Jeg var ikke i poolen da jeg synes der var alt for mange børn. Finbar var blevet inviteret til en sleepover og blev hentet 4.30 så jeg fik tidligt fri. Herefter var jeg ude og bade i en sø med Zach og Barbara. Skønt at blive kølet ned! Ken installerede air condition i vinduet i mit værelse, så da jeg kom hjem var temperaturen faldet en del deroppe. Jeg bor på øverste etage så det er ligesom at være i sauna når det er varmt udenfor. Er spændt på om jeg kan klare sommeren hvis det bliver ved med at være så varmt og er lidt nervøs for om min mor kan holde det ud, uden at få spat når hun kommer i August :)
Fredag var vi på wingaersheek beach med min veninde Kate og hendes to drenge. Kate er en af mødrene som jeg har mødt på Finbars skole. Da hun var ung var hun au pair i Washington DC og hendes bedste ven var en dansker ved navn Sussi Andersen. Har prøvet at hjælpe med at finde hende, men uden held.
Om aftenen var jeg til et europæisk houseparty med Zach og Barbara. Det var et surprise party for viceværten som fyldte 85 år! Det sjoveste ved aftenen var dog at bade kl. 4 om morgenen i søen med Barbara og Zach. Herovre har de en underlig regel om at man ikke må bade om aftenen, men vi blev ikke opdaget :)
Lørdag fyldte Ken 49 år. Jeg havde købt nogen The Snowman af Jo Nesbø til ham. Forfatteren er fra Norge og skriver krimi i samme stil som Stieg Larsson som er meget populær herovre. Resten af familien var ude og spille lidt golf, mens jeg prøvede at indhente noget søvn. Det er midlertidig svært når der allerede er 25 grader kl. 8 om morgenen. Barbara havde det lige så skidt som mig så jeg tog over til hende og så Tarzan. Senere tog vi ned til poolen og hang ud hvor Anne kom, og jeg hentede pizza på min cykel. Alle tiders tømmermændsdag, lige indtil den blev afbrudt at regn og torden. Det er sjovt at se amerikanere gå i panik over lidt tordenvejr. Der er en gammel dame ved poolen og jeg tror hun er ejeren. Da vi så et lyn begyndte alle forældre selvfølgelig at få deres børn op ad vandet hurtigst muligt. Damen, som talte (råbte) i en mikrofon, beordrede også alle op af poolen. Anne, Barbara og jeg troede vi kunne bliver liggende på græsset, men sådan skulle det ikke være. Det er nemmest at citere hende: "Don't even tie your shoes or fold your blankets, get off the island now, (det er altså ikke nogen ø, men hun har vel set for mange film) I don't even need to tell you about the danger, get away from the metal fence, quickly now, good night." Og sådan blev hun ved indtil alle var ude. Flere af forældrene grinede også lidt af hende og synes hun var for dramatisk. Så vi tog hjem til mig og nåede næsten ind inden det begyndte at øse ned. Det lynede og tordnede resten af aftenen, rigtig smukt.
Søndag stod den på beach handball igen igen. Sikke en varm dag at spille i, men heldigvis kunne vi hoppe i vandet efter kampene. Efter stranden var der bbq hos en af spillerne. Da jeg skulle til og hjem med den sidste bus og ledte efter et lift, fandt jeg ud af at en af pigerne var fra Belmont. Hun er en au pair fra Frankrig. Hun spiller ikke håndbold, men er der altid for at kigge på og det var nok derfor jeg aldrig har snakket med hende. Sjovt nok viser det sig at vi bor på den samme vej! Og for at det ikke skal være løgn har vi ét hus imellem os så vi er faktisk naboer. Min værtsmor havde godt fortalt mig, at der boede en fransk au pair tæt på, men har aldrig mødt hende. Så det var virkelig sjovt at møde hende i håndboldgruppen. Søndag var bare generelt sådan en "small world" dag. Om morgenen på vej til håndbold møder Anne og jeg to af de personer som vi besøgte i Vermont for nogle uger siden. De sidder i den samme togvogn som os og var i Boston for at se en Red Sox kamp. Udover det, kom jeg også i snak med en au pair som jeg var i træningsskole med. Hun spiller også håndbold og vi kendte godt hinanden. Men det sjove var at hun har været i re-match og nu bor hos Emelies familie. Emelie er en svensk pige fra træningsskolen som desværre tog hjem, men jeg har holdt kontakten med hende siden og var hjemme ved hende en weekend i oktober. Ja, det er sikkert ikke så sjovt for jer som det er for mig, men hvor er verden dog lille!
Mandag lavede vi ikke det store. Vi fik danske pandekager til morgenmad, cyklede en tur rundt om Fresh Pond, Finbar havde en ven på besøg og vi så EM fodbold. Han holder jo selvfølgelig med England, men han var noget skuffet da Danmark røg ud søndag.
Tirsdag tog Barbara, Jill og jeg en tur til Boston med alle børnene. I Boston Harbor ligger der en del øer og mange af dem spiller en rolle i Bostons historie helt tilbage til Borgerkrigen. Vi tog færgen til Spectacle Island. Ingen slag blev udkæmpet her, men i 1600 tallet brugte kolonisterne øen til græsningsareal og til at dyrke tømmer. Senere blev der bygget et hospital til folk med smitsomme sygdomme. I dag bliver øen mest brugt af turister. Vi var dog ikke rundt og udforske øen da børnene hellere ville blive på stranden. Det mindede mig lidt om tv serien LOST, da der var højtalere på øen som fortalte dig hvornår den næste færge gik og hvis man gerne ville hjem måtte man sørge for at komme med sin færge.
Jeg var alene med Finbar om aftenen så vi så filmen Journey 2: the mysterious island. Kan ikke anbefales!
Dette var ugens hårdeste dag med 13,5 times arbejde, men samtidig en god dag med masser af oplevelser.
Spectacle Island |
Torsdag. Jeg havde glædet mig til at sove længe da Finbar jo ikke var hjemme, men vågnede istedet kl. halv 7 pga. varmen. 25 grader så tidligt om morgenen. Puha. Så fik jeg istedet set Glee som jeg har lånt på biblioteket. Er overbevist om at jeg er den eneste på planeten der aldrig har set Glee. Men nu har jeg!
En tysk au pair, Janine, rejser hjem på onsdag og selvom vi aldrig rigtig har haft noget med hinanden at gøre forærede hun mig sit snowboard. Det er ikke et rigtig snowboard, men minder lidt mere om et skateboard uden hjul som man bare står på uden at være fastspændt. Det hedder snowskate. Hun havde fået det herovre i gave, men kan ikke have det med hjem og jeg var den eneste hun kendte der ville bruge det. Så nu tror jeg nok at jeg skal få en sjov vinter :)
Da Finbar kom hjem var vi igen ved poolen for at køle af. Det er sjovt som alle au pairs samles dernede. Det gør det også lidt sjovere at se efter børnene når man er mange om det. Jeg er begyndt at få et tættere forhold til Barbaras børn, hvilket er godt, da jeg forhåbentlig holder kontakten med hendes familie nu hvor Anne, den nye au pair kommer.
Fredag var vi på wingaersheek beach med min veninde Kate og hendes to drenge. Kate er en af mødrene som jeg har mødt på Finbars skole. Da hun var ung var hun au pair i Washington DC og hendes bedste ven var en dansker ved navn Sussi Andersen. Har prøvet at hjælpe med at finde hende, men uden held.
Om aftenen var jeg til et europæisk houseparty med Zach og Barbara. Det var et surprise party for viceværten som fyldte 85 år! Det sjoveste ved aftenen var dog at bade kl. 4 om morgenen i søen med Barbara og Zach. Herovre har de en underlig regel om at man ikke må bade om aftenen, men vi blev ikke opdaget :)
Zach, den bedste af de bedste! |
Mascara monstret fra The Grudge dukker op i overfladen |
Lørdag fyldte Ken 49 år. Jeg havde købt nogen The Snowman af Jo Nesbø til ham. Forfatteren er fra Norge og skriver krimi i samme stil som Stieg Larsson som er meget populær herovre. Resten af familien var ude og spille lidt golf, mens jeg prøvede at indhente noget søvn. Det er midlertidig svært når der allerede er 25 grader kl. 8 om morgenen. Barbara havde det lige så skidt som mig så jeg tog over til hende og så Tarzan. Senere tog vi ned til poolen og hang ud hvor Anne kom, og jeg hentede pizza på min cykel. Alle tiders tømmermændsdag, lige indtil den blev afbrudt at regn og torden. Det er sjovt at se amerikanere gå i panik over lidt tordenvejr. Der er en gammel dame ved poolen og jeg tror hun er ejeren. Da vi så et lyn begyndte alle forældre selvfølgelig at få deres børn op ad vandet hurtigst muligt. Damen, som talte (råbte) i en mikrofon, beordrede også alle op af poolen. Anne, Barbara og jeg troede vi kunne bliver liggende på græsset, men sådan skulle det ikke være. Det er nemmest at citere hende: "Don't even tie your shoes or fold your blankets, get off the island now, (det er altså ikke nogen ø, men hun har vel set for mange film) I don't even need to tell you about the danger, get away from the metal fence, quickly now, good night." Og sådan blev hun ved indtil alle var ude. Flere af forældrene grinede også lidt af hende og synes hun var for dramatisk. Så vi tog hjem til mig og nåede næsten ind inden det begyndte at øse ned. Det lynede og tordnede resten af aftenen, rigtig smukt.
Belmont Town Pool, 5 min væk :) |
Anne med pizzaen som vi ikke måtte spise indenfor :( |
Søndag stod den på beach handball igen igen. Sikke en varm dag at spille i, men heldigvis kunne vi hoppe i vandet efter kampene. Efter stranden var der bbq hos en af spillerne. Da jeg skulle til og hjem med den sidste bus og ledte efter et lift, fandt jeg ud af at en af pigerne var fra Belmont. Hun er en au pair fra Frankrig. Hun spiller ikke håndbold, men er der altid for at kigge på og det var nok derfor jeg aldrig har snakket med hende. Sjovt nok viser det sig at vi bor på den samme vej! Og for at det ikke skal være løgn har vi ét hus imellem os så vi er faktisk naboer. Min værtsmor havde godt fortalt mig, at der boede en fransk au pair tæt på, men har aldrig mødt hende. Så det var virkelig sjovt at møde hende i håndboldgruppen. Søndag var bare generelt sådan en "small world" dag. Om morgenen på vej til håndbold møder Anne og jeg to af de personer som vi besøgte i Vermont for nogle uger siden. De sidder i den samme togvogn som os og var i Boston for at se en Red Sox kamp. Udover det, kom jeg også i snak med en au pair som jeg var i træningsskole med. Hun spiller også håndbold og vi kendte godt hinanden. Men det sjove var at hun har været i re-match og nu bor hos Emelies familie. Emelie er en svensk pige fra træningsskolen som desværre tog hjem, men jeg har holdt kontakten med hende siden og var hjemme ved hende en weekend i oktober. Ja, det er sikkert ikke så sjovt for jer som det er for mig, men hvor er verden dog lille!
søndag den 17. juni 2012
Beach handball/ Sandball
Hep hey! Så er beach handball sæsonen startet.
Beach handball er anderledes fra almindelig håndbold på mange måder. Udover at mål og bane er mindre og at det foregår på sand i bare fødder eller strømper, så har hvert hold kun 4 mand på banen af gangen, med flydende målmand. Bolden er selvfølgelig mindre da der ikke er harpiks på. I dag spillede vi sandball som åbenbart er lidt anderledes end almindelig beach handball. Sandball er den canadiske udgave og her må forsvaret f.eks. ikke dække op helt tilbage på lige linje. Man bliver altså tvunget ud i indianerhåndbold hvilket gør det temmelig hårdt for både forsvar og angreb. Og så at løbe i sand samtidig gør det heller ikke nemmere. Man får to point for at score i et 360 graders hop og to point for at modtage bolden i luften og score. Hvis målmanden scorer får man også to point. Så der blev gøglet en del! Fordi jeg var ny blev jeg blev selvfølgelig sat til at være holdkaptajn og skulle vælge spillere selvom jeg ikke anede hvem der var god eller ej. Spillerne er de samme som fra indendørs, men langt fra hele holdet mødte op i dag. På billedet er der folk fra Tyskland, Spanien, Frankrig, Sverige og USA. Størstedelen er dog europæere. Efter kampene var vi en tur i Atlanterhavet for at skylle alt sand af. Revere Beach er en af de dårligste strande i MA, men det er den eneste man kan tage subwayen til. Der er fin nok sandbund, men utrolig meget tang og andet snask de første 10 meter ud og bakterieindholdet er lidt for højt. Anyway, det var super sjovt at spille håndbold på stranden og fedt at hænge ud med så forskellige mennesker.
mandag den 11. juni 2012
Massachusetts "under 21" drivers license.
Har vidst glemt at få skrevet at jeg bestod min køreprøve sidste mandag. I dag kom kørekortet så med posten. Jeg startede jo på hele kørekort forløbet i oktober hvor jeg bestod teori prøven. Derefter kunne jeg først få en køreprøve tid i december. Her blev jeg afvist fordi bilens registrerings papirer ikke var i bilen. Så fik jeg booket den næste prøve i slutningen af april på min værtsmors fødselsdag. Her var det så min egen skyld at jeg dumpede ved at ikke komme til et fuldstændigt stop før jeg skulle dreje til højre på rødt (det må man herovre). Den næste tid jeg kunne få var så den 4. juni. Tiden op til denne dag var jeg rigtig nervøs og ville bare gerne have det overstået. Kørelæren var igen en person som havde behov for at overdrive sin autoritet, han var nok sur over at han ikke blev rigtig politimand. Ihvertfald fik han både skældt min værtsmor ud for at kigge på sin mobil på bagsædet under køreprøven (hvilket ikke er ulovligt), men udover det havde hun også glemt selen og det var jo selvfølgelig mit ansvar så jeg fik skældt ud for det. Hun var selvfølgelig rigtig nervøs for om hun nu var skyld i at jeg dumpede. Ordene var: "That's a complete failure right there miss". Her troede jeg jo så at jeg havde dumpet, men efter at han havde nedstirret mig i 20 sek. fik jeg lov til at fortsætte. Så stod den på parallel parkering og da jeg mente jeg var færdig kiggede jeg på ham og han blev bare ved med at stirre. Det gik der lidt tid med hvorefter han så spurgte om jeg var færdig. Så sagde jeg ja, det synes jeg. Han svarede "Det håber jeg så sandelig ikke at du er". Han mente at jeg var lidt for tæt på fortovet, som ikke var der, og snakkede om "at i tilfælde af brand..." forstod det ikke helt, og det gjorde min værtsmor heller ikke. Fik så lov til at lave den om. Nummer to blev ret perfekt ifølge mig selv, og så fik jeg da også lov til at fortsætte. Selvfølgelig er det helt fair at jeg dumper hvis den første ikke var i orden, men synes ikke han behøvede at være så grov. Skulle forresten også bakke lige i 100 m. og det sjove var at det regnede kraftigt under prøven og bagruden har ikke nogen vinduesvisker så jeg lod bare som om at jeg kunne se ud og bad til at jeg bakkede lige. Sandheden var at jeg ikke kunne se vejkanten og der var ikke nogen linjer eller noget fortov, men det gik åbenbart meget godt. Der var selvfølgelig ikke nogen bag mig, så meget kunne jeg da se :-)
Colchester, Vermont
I weekenden har jeg været en tur nordpå til staten Vermont. Jeg var afsted med Anne, Barbara og Tina. Vi var blevet inviteret derop af en amerikaner ved navn Jonathan som Barbara og Tina kendte. Han bor sammen med tre andre roomates i en lille by, kaldet Colchester, tæt på Burlington. Vi tog bussen fra Boston lørdag morgen kl. 6.30 og var der ved 10 tiden. Vi var bl.a. ved stranden, så en masse em fodbold, spillede beer pong i poolen og hoppede ud fra en klippe på 10,5 m. Jeg havde bestemt mig for at jeg ikke ville gøre det, men da vi så var der og jeg så hvor fedt det var da Barbara sprang, kunne jeg ikke lade være. Og da jeg sprang, ville Anne også. Nervepirrende oplevelse og næsten værre en skydiving. Vi vidste selvfølgelig at der var dybt nok, men det var med at springe langt nok ud til at du ikke ramte klipperne! Vild fed oplevelse. Har dog stadig ondt bagi da jeg ikke landende helt lodret og fik en ordenlig olfert, men efter Annes spring skal jeg vidst ikke snakke. Hun er rød og blå ned af baglåret. Av av av. Videoen af mit spring ligger på facebook. Vi kom hjem igen i går aftes ved midnat. Vermont var som altid smuk og minder mig om dejlige Norge.
På torsdag får Finbar sommerferie og så hedder den 10 timers arbejde hver dag. Men når det er sommer og sol skal det nu nok gå. Varme hilsner til DK :)
Abonner på:
Opslag (Atom)