Så kom regnen..

Det er lidt svært at tage sig sammen til at skrive når vejret er så godt som det har været den sidste tid. Derfor har jeg forsømt min blog en smule. Vi har haft 25-30 grader de fleste dage, men her til morgen, den 1. Oktober, vågnede jeg til en grå himmel og lyden af regn! Men jeg er nu sikker på at solen og varmen nok skal komme igen snart.

Nu har jeg "overlevet" en måned herovre, så mon ikke også jeg klarer de næste 12 (eller 24) :-)

Det var selvfølgelig en joke mor. Ej, jeg føler mig stadig som en heldig kartoffel her i smørhullet Belmont. Siden jeg sidst skrev er der sket en del. Det værste der er sket er at min veninde fra Sverige er taget hjem igen. Vi nåede at have en dejlig dag i Natick Mall hvor vi shoppede tøj og sko og spiste på en restaurant kaldet The Cheesecake Factory. Sjældent har jeg da smagt så god kage. Vi kunne ikke få ret meget dessert ned da vi lige havde spist middag og kagerne var enorme, så vi fik dem med hjem i stedet. Om aftenen så vi One Tree Hill og hyggede med kage på hendes værelse i Sherborn. Au Pair livet var desværre ikke noget for hende, men vi har da allerede aftalt at jeg skal til Norrköping og besøge hende når jeg kommer hjem igen.

I sidste weekend skulle min familie til et bryllup på grænsen mellem staterne Vermont og New Hampshire. De havde lejet en hytte i et område som de selv beskrev med ordene "in the middle of nowhere". Jeg tænkte selvfølgelig at det lød skønt og dansk og valgte derfor at tage med. Det var en lang køretur derop pga. tæt trafik, så vi var først i hytten ved 11 tiden fredag aften. Lørdag formiddag tog familien afsted så jeg havde hytten (og skoven) for mig selv resten af dagen. Det var virkelig midt i ingenting. Den eneste hytte som jeg fandt, ud over vores egen, tilhørte dem der ejede stedet. Det hed Bed and Breakfast on the Connecticut da stedet lå ned til The Connecticut River. Et meget smukt område som bestemt var køreturen værd. Der knytter sig en lille sjov historie til den lørdag. Da det blev frokosttid gik jeg nemlig op til hovedhytten da jeg gik ud fra at de serverede frokost det samme sted som vi havde spist morgenmad. Det gjorde de bare ikke. Donna som ejede stedet fortalte mig at de kun serverede morgenmad og at der var langt at gå til den nærmeste landsby. Vi havde ikke taget noget som helst mad med hjemmefra, så min mave fik et mindre panikanfald over at skulle være sulten indtil min familie kom hjem fra brylluppet. Men den søde Donna tilbød straks at give mig et lift ind til landsbyen Lyme. Hun var meget interesseret i Danmark, da, guess what, deres efternavn var Andersen. Hendes mand havde, langt tilbage, en slægtning der havde været biskop i Danmark. Small world tænkte jeg bare. Hun viste mig vej til en lille hyggelig cafe i Lyme og bad tjeneren om lov til at jeg kunne låne telefonen når jeg gerne ville hentes igen! (Vi var så langt ude af der ikke var signal på min mobil) Da jeg havde spist kom hendes mand John Andersen og hentede mig. På vej hjem var vi forbi en auktion hvor man kunne byde på en masse håndlavede ting fra lokalområdet, hvor pengene gik til velgørenhed. Der var mange ting jeg godt kunne tænke mig, men det var også ret dyrt. På vej hjem snakkede jeg med John om kulturforskelle, og at det i Danmark altså ikke lige var hver dag man fik en så god behandling af fremmede. Jeg købte noget chokolade til dem i en gift shop i Lyme som tak, men følte ikke rigtigt at det kunne måle sig med deres venlighed. Men det var dejligt at opleve at sådanne mennesker stadig findes :-) Om aftenen var jeg med til efterfesten hos brudens forældre. De ejede et kæmpe område, faren havde selv fældet skoven og bygget deres hus og den pavillon hvor vielsen havde fundet sted. Deres have var ligesom en kæmpe park, så idyllisk, og som prikket over i'et havde de da lige en flod i baghaven hvor de kunne sætte deres båd i vandet og sejle ud på Connecticut River. Desværre havde jeg ikke taget mit kamera med om aftenen. Men her gad jeg sgu godt at bo engang!

Denne sø fandt jeg 5 minutters gang fra vores hytte!
Den er en del af Connecticut river.

Ellers går hverdagene med at hygge mig med Finbar, køre ham til fodboldtræning, gå i fitnesscenter og med at ÆDE.. Jeg spiser lidt mere end normalt, men så er det godt at jeg har Barbara til at træne med. På mandag begynder vi på en østrigsk suppekur hvor man kun må spise suppe morgen, middag og aften. Ideen er at man automatisk forbrænder flere kalorier end hvad man indtager, og man må spise så meget man vil, bare det er suppen. Man skulle kunne tabe sig op til 8 kg. på en uge!! Men vi vil bare prøve at følge den i 3 dage for at se om vi kan og for at være lidt sunde :) 

I går havde vi au pair møde og det foregik denne gang i en scream-park ved navn "Witch's woods". Det var en meget sjov oplevelse, men nok mere et sted jeg ville tage min værtsbørn med hen i stedet for en tur med veninderne. Jeg blev dog skræmt da vi var på "haunted hayride" som var en tur gennem skoven på traktorlad. Undervejs blev man skræmt af ting, lyde og udklædte mennesker som kom ud fra skoven og løb efter traktoren. Der hvor jeg blev allermest bange var da vi troede at turen var ovre, og der så kom to mænd med motorsave frem fra skoven. De kom helt tæt på og begyndte at save i laddet mellem vores ben og holdt motorsaven tæt på vores ansigter. Selvfølgelig var kæden ikke skarp overhovedet, men effekten af lyden og lugten af benzin gjorde det meget virkeligt! Forresten skulle jeg køre i den store Volvo hen til parken da den lille ikke var hjemme. Det gik overraskende godt, selvom jeg havde frygtet min første tur på de amerikanske motorveje og så i en bil jeg aldrig havde kørt før. Uden gps. Men vi kom da frem :-)

Jeg savner stadig dansk mad, og jeg har desværre ikke besøgt The Danish Pastry House endnu. Da jeg cyklede derhen den anden dag havde de lukket. Måske i kan forestille jer skuffelsen, plantet i mit ansigt efter at have cyklet op af bakkerne med tankerne fyldt af kringle, snegle og tebirkes og så finde ud af at de lukkede 3 kvarter tidligere. Jeg må prøve igen en anden dag!  

Det var vidst alt for denne gang. I dag skal jeg træne med Tamara og senere til ABC-party hos Anne. ABC står for anything but clothes, så man skal altså iklæde sig alt andet end tøj. Indtil videre ved jeg ikke lige hvordan mit kostume kommer til at se ud, men sjovt skal det nok blive! I morgen aften står den på suppekogning med Barbara. Mandag er det "forældre mod børn kamp" på det ene af Finbars fodboldhold. Det vil jeg selvfølgelig være med til så jeg stiller op på forældrenes hold. Træneren er ret sjov. Hver gang han ser mig siger han: Tak tak tak tak..Det er nemlig det eneste han kan sige på dansk.
Ha det godt så længe.

ps: jeg savner zendium tandpasta, godt og blandet og mørk pålægschokolade hvis nogen keder sig og har lyst til at sende en pakke (mor) ;-)